Sønderskov-Skolen udvikler fremtidens energiby

16. januar 2020 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Eleverne i 8. klasse på Sønderskov-Skolen har haft travlt med at lave deres forslag til en klimavenlig by anno 2029. Byen er elevernes bud på, hvordan Sønderborg kan gøres til verdens bedste by at bo i. Det skriver ProjectZero.

”Eleverne har startet med at lave en plantegning over byen og finde ud af, hvordan de kunne gøre deres del af byen klimavenlig. Da plantegningen var færdig havde vi besøg af ProjectZero som kom og gav feedback på det arbejde de havde lavet,” fortæller Henrik Fenneberg, lærer fra Sønderskov-Skolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Modellen blev vist frem på skolen for både elever og forældre, hvor eleverne fra 8. klasse stod klar til at svare på spørgsmål omkring deres ideer, herefter har modellen været rundt i byen.

”Da modellen var færdige, var vi alle meget tilfredse og stolte, og heldigvis er den ikke kun blevet vist frem på skolen, men har været rundt i byen. Den har været i Borgen, på Alsion og skal her efter på Jyllandsgade, hvor forvaltningen ligger,” fortæller Henrik Fenneberg til ProjectZero.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eleverne har undervejs i projektet lært mere om klimaet og hvad vi hver især kan gøre for, at nedbringe vores klimaaftryk.

“Vi tænker mere klima nu og er blevet mere bevidste om konsekvenserne, hvis ikke der gøres noget,” siger Sofia Aagaard Nielsen, elev på Sønderskov-Skolen og tilføjer at man skal altså ikke bare snakke om tingene. Vi skal gøre noget.

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...