Sønderborg har mange skoleelever der fravælger distriktsskolen

7. marts 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Et stort antal skoleelever i Sønderborg By går på en anden skole end distriktsskolen, hvor de bor. Det viser en analyse foretaget i efteråret 2018. Bortset fra Dybbøl-Skolen, som har en geografisk særplacering i byen, er det alle skoler, der i stor stil vælges til eller fra.

Det politiske udvalg sætter lup på de mange “distriktskrydsere”.

Især Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen har udfordringer med deres elevtal, fordi børn, der egentlig skulle gå i skole der, bliver indskrevet i eller flyttet til andre skoler. Men også Sønderskov-Skolen og Ulkebøl Skole oplever det, og alle skoler modtager i mere eller mindre grad elever fra andre skoledistrikter.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Analysen peger tydeligt på, at det store antal distriktskrydsere skaber nogle problemstillinger, som vi er nødt til at forholde os til. I første omgang tager vi en drøftelse med skolelederne for at høre, hvad de oplever ud over det, som tallene fortæller os, og så vil vi på et seminar gå i dybden. Når vi er godt oplyst, må vi se på, hvordan vi sikrer en skolestruktur, som fungerer for både børn, forældre og skoler”, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Claus Klaris, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Analysen blev lavet på baggrund af en forespørgsel fra Humlehøj-Skolen. Her oplever man, at en række forældre fravælger skolen allerede ved indskrivningen – altså inden deres barn har prøvet at gå på skolen. Nogle forældre angiver her “skolens ry” som grund, uden at årsagerne hertil er entydige. Humlehøj-Skolen har faktisk de senere år haft fine resultater i forhold til afgangselevers standpunkt, ligesom skolens trivselsmålinger år efter år er i top.

4. juni 2026 112, Nordborg

Video afslørede bilist efter uheld

4. juni 2026 112

Politiet fik onsdag klokken 11:00 en anmeldelse om et færdselsuheld på en parkeringsplads i Nordborg, hvor en bil var blevet påkørt, hvorefter føreren af den anden bil kørte fra stedet. “Den påkørte bil havde dog videooptagelser fra en Tesla, og her kunne politiet se registreringsnummeret på bilen, der havde forladt stedet. Bilisten bliver derfor kontaktet […]

Læs mere...