Der er lagt op til en hyggelig eftermiddag i Sundeved Hallen, når Sottrup Byforum inviterer til årets julelotto. Søndag den 16. november 2025 fyldes hallen med spilleplader, præmier og gode grin, når den lokale tradition endnu en gang samler folk fra nær og fjern.
Som i de tidligere år er det den rutinerede Karen-Besi Irming Andersen, der styrer slagets gang, og arrangørerne melder om masser af gevinster doneret af lokale virksomheder.
“Med Karen bag roret ved vi, at der er styr på lottospillet”, fortæller Karen-Besi Irming Andersen, fra Sottrup Byforum, i en pressemeddelelse.
“Igen i år har vi fået indkøbt og sponsoreret utrolig mange præmier – vi er simpelthen så glade for, at så mange firmaer endnu en gang støtter os”.
Der kan købes mad og drikke både før start og i pausen, og alle er velkomne til at deltage i den populære tradition. Dørene åbner klokken 12:00, og spillet begynder klokken 14:00 i Sundeved Hallen søndag den 16. november 2025 og spilleplader kan købes på dagen.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.















