Speed Dansk baner vej til uddannelse og job

14. april 2016 Uddannelse

Den 6. april godkendte byrådet Sønderborg Kommunes integrationsstrategi, der skal sikre, at Sønderborg Kommune er på forkant med den voksende integrationsopgave. Helt overordnet skal integrationsstrategien sikre, at flygtninge og familiesammenførte hurtigt kommer i job eller uddannelse. Et af pejlemærkerne i strategien er, at børn, unge og voksne lærer dansk. Artiklen fortsætter under annoncen

jpg” rel=”attachment wp-att-24567″>jobcenter

”Nogle af de nyankomne flygtninge er i besiddelse af særlige kompetencer, der gør, at de meget hurtigt kan komme i job eller uddannelse. De mangler blot de nødvendige sprogkundskaber. Derfor har Sønderborg Kommunes integrationsafdeling udvalgt 15 flygtninge, der nu kommer på et ekstra undervisningsforløb kaldet “Speed dansk”. Det er et intensivt sprogkursus, der på kort tid vil opkvalificere deltagernes sprogkompetencer”, siger Petter Astrup, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, i en pressemeddelelse.

Formålet med kurset er ikke at lære flygtningene perfekt dansk, men nok til at de kan påbegynde en uddannelse eller begå sig på en arbejdsplads. De 15 flygtninge er fordelt på tre hold efter kompetencer. Der bliver et “teknisk hold” til fem flygtninge, der skal i praktik og job indenfor tekniske fag. Der bliver et “unge hold”, til fem unge, der hurtigt skal i uddannelsesforløb eller job, og endelig bliver der et “lærerhold” for fem syrere, der har en læreruddannelse fra Syrien og ønsker at få en dansk læreruddannelse i Haderslev. Alle 15 deltagere på de intensive sprogkurser taler i forvejen en smule dansk og er stærkt motiverede for at komme i gang med job eller uddannelse.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk