SSP og Ungdomsskolen buldrer og brager i vilden sky

17. november 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Fra midt i november og frem til ultimo december vil der rundt omkring ved kommunens skoler blive affyret nytårskrudt som forebyggende foranstaltning.

“Vi lærer de unge mennesker om sikkerhed, korrekt affyring, sikkerhedsafstande og farerne ved ikke godkendt fyrværkeri. Dette gør vi med en kombination af teori samt praksis på skolens areal”, siger ungdomsskoleleder Ole Nordentoft Rasmussen til SønderborgNYT.

Det er et landsdækkende koncept, som foregår med godkendte demonstrationsfyrværkere i tæt samarbejde med skolerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette gør naturligvis, at der kan forekomme nogle høje brag og flotte lysglimt på himmelen i dagtimerne. SSP og Ungdomsskolen ved, at det kan virke lidt forstyrrende de 45 minutter, som de 5-10 brag strækker sig over.

“Vi håber på forståelse for, at vi uddanner de unge mennesker til at passe på sig selv, vennerne, familien, omgivelserne og de 4-benede venner, når krudtet officielt må fyres af fra 27. december til og med 1. januar”, siger Ole Nordentoft Rasmussen.

 

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...