Statsskoleelev skriver om klassens dage på SDU i Odense

Statsskolens 2. c
Statsskolens 2. c
24. februar 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Statsskoleelev Ida Vinther Rousing skriver om Statsskolens Odense-tur:

Onsdag morgen i januar klokken 07:35 stod 2.C fra Sønderborg Statsskole på toget mod Odense. Og kun en ting stod på skemaet: DEN GYLDNE PLASTIK POKAL.

I november måned havde 2.C arbejdet hårdt med Syddansk Universitets digitale Mediacamp-konkurrence. En konkurrence hvor 35 klasser rundt om i landet dyster om fem pladser på SDU i Odense, hvor der eksklusivt blev undervist i et 3-dages forløb om journalistik.

Artiklen fortsætter under annoncen

2.Cs benhårde arbejde havde givet pote og de duftede sejren.

Da klassen havde nået Odense Banegård, og videre med bussen mod SDU, sad de endelig i et af de store lokaler på et universitet, som de ser ud som i amerikanske film. De andre klasser – Borupgaard, 2.t fra Ballerup, Odense Katedralskole 2.f, 2.d fra Nordfyns Gymnasium, 2.a fra Vordingborg Gymnasium – sad klar og ventede. Der blev budt velkommen af Ralf Anderson, leder for Center for Journalistik, og der kom forskellige oplæg fra bl.a. journalisten Malte Jørstad, forsker i mediers betydning, som delte ud af sine bedste tips og tricks til at lave de bedste værker. Blandt andet lærte han os om vigtigheden af de fem nyhedskriterier – aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klasserne fik tildelt et redaktionsrum og de fik en redaktør. 2.C var så heldige at få den farverige SDU-studerende, Rikke Stokland, hvis energi og engagement var inspirerende. Trods diverse computerproblemer blev dagen for alvor skudt i gang med brainstorm ud fra det overordnede emne: Diversitet.

Her blev mange ideer luftet med alt fra OnlyFans til Ghettolisten og gymnasieelevers rettigheder. Da klokken slog sine slag klokken 16, lod vi, knoklende elever, os selv gå, hvor vi her fik muligheden for at udforske indre Odense by. Dog var natten ikke lang og vi alle endte på vores værelser og gik tidligt til køjs.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag morgenklokken 7.30, stod den på morgenmad på Danhostel tæt ved Odense Banegård og herefter skulle vi igen møde på SDU. Dagen her blev brugt på diverse opkald i håbet om at få opmærksomheden fra de rigtige folk, så der kunne komme en god historie ud på den anden side.

En gruppe oplevede dog afslag efter afslag gennem hele dagen:

”Det sværeste var, at vores gruppe skulle skrive et portræt, og det afhænger meget af, at nogen overhovedet ville snakke med os”, fortæller Cecilie Frost, elev fra 2.C.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det lykkedes dog for Cecilie og hendes gruppe at få fat på det tidligere mobbeoffer, Jennifer Chu, som nu har en succesfuld karriere på OnlyFans. Chu har 27 tusinde følgere på OnlyFans, som er et medie , hvor brugere kan abonnere på kreatører, hvor opslagene ofte indeholder pornografiske materiale. Efter en lang, produktiv og succesfuld dag kunne vi stolte tage tilbage til hotellet.

Fredag morgen kunne presset straks mærkes med en deadline lige i nakken. Med kun få timer tilbage kunne man knap høre andet i redaktionslokalet end småsnak, fnisen og en masse tastaturknapper blive brugt på livet løs. På trods af den knappe tid, var stemningen god.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi var næsten klar til deadline og da vi alle havde afleveret vores produkter, kunne vi ånde lettet op.

I løbet af to dage havde vi lært en masse om journalistik, og måske det vigtigste var, hvor stor en betydning kontakter egentlig har og som skole på udebane var mulighederne måske knap de bedste i den større og mindre bekendte by Odense.

Mens spændingen spredte sig blandt os, var vores søde redaktør, Rikke Stokland, mere end glad for at hjælpe os med at ryste den af. Hun skruede op for højtaleren, for nu skulle vi danse. Da vores lille dansepause var slut, skulle vi tilbage på det amerikanske filmset, hvor dommerpanelet stod klar til at udpege, hvilken klasse der skulle vinde DEN GYLDNE PLASTIK POKAL ogandre journalistiske underkategorier.

Til vores store skuffelse vandt vi ingenting, men som Nicolai Laukamp fra 2.C fortæller:

”Vi var glade for at få oplevelsen med”.

Og i klassen er vi stolte over at være blevet udvalgt til at komme og være en del af workshoppen.

Tillykke til 2.f fra Odense Katedralskole, som vandt den eftertragtede plastikpokal for Bedste klasse.

Alle produkter der blev produceret på SDU, kan findes her på SDUs hjemmeside .

 

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...