Statsskoleelever fik prøvet forskerdrømmen af

Forskerspirer fra Statsskolen. Foto: John Kristiansen
Forskerspirer fra Statsskolen. Foto: John Kristiansen
1. maj 2021 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Endnu en gruppe engagerede elever fra Statsskolen har fået afprøvet forskerdrømmene og det er Caroline Wiinholt, Clara Elisabeth Blønd Vestergaard, Stine Quorp Kristensen og Elin Nielsen Tychsen, der har deltaget i talentprogrammet ’Projekt Forskerspirer’ ved Københavns Universitet.

Forskerspirer er en mulighed for gymnasieelever i 2.g og 3.g, samt hf-elever, for at arbejde professionelt, systematisk og videnskabeligt, med et emne de brænder for, skriver Statsskolen.

Sammen med gymnasieelever fra hele landet modtog de fire lokale ”Forskerspirer” fra Sønderborg Statsskole undervisning i videnskabelig skrivning og metode på universitetet, og sparring med universitetslærere om deres projekter.

Artiklen fortsætter under annoncen

For at blive en del af Projekt Forskerspirer, skal man være i besiddelse af en faglig nysgerrighed, være meget selvstændig samt naturligvis blive udtaget til forløbet.

Eleverne formulerer selv deres projekter, som kan ligge inden for alle videnskabelige områder. I år har projekterne handlet om så forskellige ting som ”Fængsel, fodbold og frihed”, ”Læringsrummets indretning”, ”Dosering af psilocybin mod moderat til svær depression” samt ”Søvn og motivation”.

I år har været et lidt specielt år, fordi meget af undervisningen og sparringen med universiteterne og elever fra andre gymnasier, er foregået virtuelt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forskerspirer er en del af Sønderborg Statsskoles talentprogram, som blandt andet også involverer deltagelse i Akademiet for talentfulde unge og DM i Science.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...