Statsskolen – måske det rette valg til din ungdomsuddannelse

Statsskole-elever
Statsskole-elever
22. januar 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Den 3. februar er der Åbent Hus på Statsskolen og det er et arrangement, hvor elever fra grundskolernes afgangsklasser kan komme på besøg og finde ud af, om Statsskolens gymnasie- eller hf-klasser er den rigtige ungdomsuddannelse for dem.

Åbent Hus-dagen kan du læse om på Statsskolens hjemmeside, som du finder her.

“Det er en snart 102 årgammel skole, som har eksisteret siden genforening og i øvrigt også som tysk skole før den og hvert år fejrer vi skolens fødselsdag, hvor optakten er romatchen på Alssund”, siger lektor Janne Ringgaard Maschoreck til Sønderborg og hun fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Skolens fødselsdag er bare en af flere traditioner på den gamle skole. Der er eksempelvis også en årlig musical og der er kommet en ny tradition til Halloween, hvor alle skolens klasser skærer græskarhoveder. Ved juletid pynter alle klasser døren ind til deres lokale og så finder vi ud af, hvilken klasse, der har den flotteste”.

Lektor Jannich Frederiksen siger til SønderborgNYT, at der er 800 elever på skolen.

“Og det gør det trygt at komme som ny, fordi det er let at finde nogle andre, som minder om en selv. Dem knytter man sig til i starten og lige så stille og roligt kommer man også til at kende mange andre”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begge lektorer mener, det er uproblematisk at komme som ny på Statsskolen.

“Vi gør rigtigt meget for at give nye elever – både på stx og hf – den bedst mulige start på deres ungdomsuddannelse. Og vores nuværende 1.g’ere siger, at deres start var helt fantastisk. Statsskolens elever har det godt med hinanden og med lærerne – og elever der trives, har lettere ved at lære”.

Statsskolen har selvfølgelig også et elevråd.

“Og det er et elevråd, som går meget op i klimaet og i en nyere køns-debat, som handler om rummelighed. Rådet står også bag temadagene ‘ Fem fede dage’, hvor det handler om bæredygtighed”, siger Jannich Frederiksen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er flere superdygtige elever på Statsskolen og dem gøres der noget ekstra for.

“De kommer med i talentprogrammer og forskerspirer og der er tilbud i alle fag”, siger Janne Ringgaard Maschoreck.

Desuden gøres der en indsats for, at al undervisning er vedkommende for eleverne.

“Vi gør rigtigt meget for at undervisningen handler om livet her og nu”.

Du kan læse mere om Åbent Hus på Statsskolens hjemmeside, som du finder her.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...