Stor interesse for Ringriderfestens frokost for de unge

Flere ned 600 har sikret sig billet til Ringriderfestens Ungefrokost
Flere ned 600 har sikret sig billet til Ringriderfestens Ungefrokost
30. juni 2023 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Forberedelserne til Ringriderfestens første Ungefrokost er i fuld gang, og flere end 600 i alderen 18-30 har allerede sikret sig billet til arrangementet, hvor Sofie Linde er konferencier, Alex Vanopslagh holder hovedtalen, Mark LeFevre underholder, og Gilli står for det musikalske indslag.

“Vi er utrolig tilfredse og glade for, at så mange unge mennesker vil være med til Ringriderfestens Ungefrokost, og særligt at forældrene bakker op og inviterer de unge med til arrangementet ved at købe et gavekort og en billig flybillet. 14 af områdets lokale virksomheder har ligeledes bakket imponerende op omkring arrangementet ved at købe sponsorbilletter til deres unge medarbejdere. Jeg er sikker på, at det bliver et brag af et netværksarrangement og et super godt sted at skabe nye relationer”, siger Tanja Have, adm. direktør for GOTO Sønderborg, der supporterer Ungefrokosten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ungefrokosten bliver holdt i Lansen fredag den 7. juli og det bliver en aften med den højtidelige og festlige ringriderstemning, som kendetegner Herrefrokosten. Forskellen er bare, at her er det de unge mellem 18-30 år, der er i centrum, og dem, der melder sig ind i netværket ’Barn af Sønderborg’, kan komme med til Ungefrokosten til halv pris.

“Det er gratis at melde sig ind i ‘Barn af Sønderborg’, som er et netværk for dem, der er født og opvokset i Sønderborg. Netværket er også for dem, der i dag bor et helt andet sted og som ønsker at holde kontakt til Sønderborg i et unikt fællesskab med masser af eksklusive fordele, blandt andet halv entrépris til Ungefrokosten, billige flybilletter med Alsie Express og invitationer til erhvervsnetværk samt meget mere”, siger Tanja Have til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom ’Barn af Sønderborg’ er et gratis netværk for dem, der er født i Sønderborg, er netværket også for deres partnere, venner og veninder. Unge der bor i områder, som ikke er i samme positive udvikling som Sønderborg, har nemlig mulighed for at blive adopteret, og derved blive en del af ´Barn af Sønderborg’.

“Det er nemt og enkelt at tilmelde sig ‘Barn af Sønderborg’ og så er det helt gratis – og så er man altid opdateret på, hvad der foregår i Sønderborg og omegn, ligesom man kan få adgang til at samarbejde med lokale virksomheder i forbindelse med studie eller andet”, siger Tanja Have.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede inden Ungefrokosten er der et GOTO Sønderborg-rekrutteringstelt fra klokken 16.00-16.50 og det er placeret foran Lansen og her kan de unge få en snak om karrieremuligheder i Sønderborg.

”Flere lokale virksomheder vil være til stede for at tage en snak om jobmarkedet i Sønderborg og om aktuelle stillingsopslag. Det er den perfekte chance for at udforske og finde det næste job i Sønderborg og samtidig en mulighed for de unge for at netværke med potentielle arbejdsgivere og opdage spændende karrieremuligheder lige her i vores pulserende by og der er uanset om de unge er nyuddannede, søger en nye udfordringer eller overvejer at skifte karriere, så er det stedet at være”, siger Tanja Have.

Artiklen fortsætter under annoncen

De unge kan møde virksomhederne Agramkow, Better Energy, BHJ, Danfoss, Puls Human Relations, Swipbox og Sydbank. Alex Vanopslagh deltager også i rekrutteringsteltet fra kl. 16.30, hvor han snakker med de unge om ’Vejen til ansvar’ og signerer bøger.

Det koster 250 kroner at deltage i Ungefrokosten, hvis man melder sig ind i ‘Barn af Sønderborg’ – og med i prisen er der streetfood og de første seks drinks er også inkluderet i billetten. Det hele løber af stablen fredag den 7. juli klokken 17 i Ringriderpladsens store telt, Lansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man ikke er medlem af ‘Barn af Sønderborg’, er deltagerprisen 500 kroner.

Du kan blive medlem af netværket ‘Barn af Sønderborg her og du kan købe billet til Ungefrokosten her.

Billetsalget slutter tirsdag den 4. juli ved midnatstid.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...