Styrelse har givet kommunen gode råd

Gråsten. Arkivfoto

Gråsten. Arkivfoto

27. august 2024 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

Styrelsen for Patientsikkerhed har netop sendt en sundhedsfaglig vurdering i forlængelse af Sønderborg Kommunes spørgsmål til håndtering af asbestfibre ved fjernelse af tag på cykelskur ved Dybbøl-Skolen – og kommunen skriver i en pressemeddelelse, at man følger Styrelsen for Patientsikkerheds anbefalinger.

Ud fra de forelagte undersøgelser vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at der er tale om en beskeden udsættelse for asbest i udemiljøet. Styrelsen for Patientsikkerhed har telefonisk rådgivet følgende:

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Af forsigtighedshensyn anbefales det at hele området omkring cykelskuret saneres for asbest. Særligt kan man være opmærksom, hvis der ligger mos og andet på området, som kan stamme fra taget. Det område omkring cykelskuret, hvor der blev fundet asbest, anbefales ligeledes at blive saneret’.

Det anbefales, at området afspærres indtil saneringen har været foretaget.

Baggrunden for styrelsens svar er, at Sønderborg Kommune i går, mandag, fik et svar på prøver fra cykelskur-området ved Dybbøl-Skolen. Resultatet viser, at der er fundet asbestfibre i tre prøver, som er taget efter, tagene var pillet ned.

Artiklen fortsætter under annoncen

I løbet af sommerferien har Sønderborg Kommune fjernet tag fra i alt syv steder med cykelskure: Ved Dybbøl-Skolen, Alssund-Skolen, Lysabild Børneunivers, Nybøl Børneunivers, Nørreskov-Skolen, Ulkebøl Skole samt Gråsten Badmintonhal. Årsagen var, at mange af tagene på cykelskurene var ødelagte. Cykelskurenes tag er eternitplader, som er fra den tid, hvor pladerne blev produceret af materialer, som indeholder asbest. Når pladerne ikke længere er intakte, kan de afgive asbestfibre til omgivelserne.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...