Sydbank donerer 250.000 kroner til GOTO Sønderborg

Dorthe Lykke Jørgensen, Bente Holm Skylvad og Tanja Have. Pressefoto
Dorthe Lykke Jørgensen, Bente Holm Skylvad og Tanja Have. Pressefoto
25. januar 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Nøglen til økonomisk vækst, mere beskæftigelse og fremsynet international grøn vækst i Sønderborg er befolkningstilvækst. En dagsorden og et formål, som GOTO Sønderborg hver dag arbejder for – og som Sydbank Fonden tidligere og nu igen bakker benhårdt op om.

At løfte en opgave med at få flere indbyggere til en kommune, gøres ikke natten over, hvorfor partnerskaber, donationer, sammenhold og initiativer er nødvendige, ifølge områdedirektør i Sydbank Sønderborg, Bente Holm Skylvad.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Den her donation er en af de større, som Sydbank Fonden overrækker til foreningen GOTO Sønderborg, der formår at skabe resultater, og som samtidig har masser af professionelt drive,” siger Bente Holm Skylvad i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Vi får mange interessante ansøgninger, der hvert år tikker ind fra Sønderborg og hele Sønderjylland. Og heldigvis for det, for ellers stod det ikke godt til. Sønderborg er en egnsdel, hvor der er dygtige og driftige mennesker med gode ideer. Og vi ved, at det kræver masser af knofedt, engagement og så forfra igen for at få tingene op at stå”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er også grunden til, at Sydbank Fonden har sat sin underskrift på at være partner på en mobil ambassade, nærmere betegnet en 20 fods skibscontainer, der kan slå dørene op til mange besøgende på forskellige lokationer. Containeren bliver et rejsende og mobilt udstillingsvindue, der slår dørene op til attraktive Sønderborg.

”Det er en god idé at være til stede dér, hvor unge søger hen, når de skal vælge fremtid, geografi og uddannelse, som for eksempel på uddannelsesmesser, hvorfor den mobile ambassade er et stærkt visitkort for Sønderborg”, siger Bente Skylvad, der understreger, at messer kan være anstrengende, hvorfor den lækre indretning med samtalebar, mødeborde og tv-skærme ikke er at fornægte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Direktør i GOTO Sønderborg, Tanja Have, sætter stor pris på partnerskabet i 2024 med Sydbank Fonde:.

”At styrke tiltrækningen til Sønderborg er et langt sejt træk. Og det er ikke en opgave, vi slev kan løse i GOTO. Vi har brug for, at alle står sammen og løfter i flok. Opbakningen fra Sydbank Fonden gør en kæmpe forskel, både i det daglige arbejde og nu med donationen af den mobile ambassade, som får stor betydning, når vi skal markedsføre området i fremtiden. Så vi glæder os til at komme i gang med at bruge ”ambassaden”, siger Tanja Have, der er direktør i GOTO Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Senest i december gik Sydbank og GOTO Sønderborg sammen om at køre studerende fra Aarhus hjem til juleferien i Sønderborg. En kærkommen mulighed for dem, der nåede at få en gratis siddeplads, når togtiderne på strækningen  lader en del tilbage at ønske. Julebusserne er også en del af rejsen med at styrke Sønderborgs fremtid.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

11 kommuner melder tolke-virksomhed til politiet

29. april 2024 Samfund

11 kommuner ophæver en fælles aftale om levering af tolkeydelser og de anmelder Mayas Tolkeservice ApS til politiet.  Indtil kommunerne får en ny rammeaftale om tolkning, skal de enkelte kommuner selv købe tolkeydelser Udbudsfællesskabet KomUdbud, der består af 11 kommuner, er blevet bekendt med, at Mayas Tolkeservice ApS på tidspunktet for tildelingen for Fremmedsprogstolkning var […]

Læs mere...