Sydjob.dk åbner lokal Sønderborg-jobdatabase

16. september 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Sydjob.dk, som er en jobdatabase med ledige stillinger der dækker hele Region Syddanmark samt grænseområdet, åbner nu en helt lokal jobdatabase for virksomheder i Sønderborg på web adresse sønderborgjob.dk.

” Vi kan se, at vores kunder først og fremmest ønsker at rekruttere lokale kompetencer. Med sønderborgjob.dk. har vi skabt en platform, hvor de lokale virksomheder kan starte med udelukkende at indrykke en stillingsannonce i Sønderborg”, fortæller direktør Jesper Hjort fra Sydjob.dk til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sydjob.dk blev etableret tilbage i 2002, med fokus udelukkende på arbejdsmarkedet i Sønderjylland. I 2013 blev Sydjob.dk suppleret med Grænsejob som dækker Schleswig-Holstein og som i dag er en del af Sydjob.dk. Resultatet er tusindvis af job i Region Syddanmark og Schleswig-Holstein.

” Vores koncept er unikt. For kun 500 kroner kan arbejdsgiverne få et stillingsopslag på sønderborgjob.dk.. Hvis arbejdsgiveren ønsker at udvide antallet af kvalificerede ansøgere, kan det geografiske område udvides til eksempelvis at omfatte hele Region Syddanmark eller landsdækkende annoncering gennem vores partner OFiR”, fortsætter Jesper Hjorth.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sydjob.dk har også et samarbejde med en af de største jobdatabaser i Tyskland Monster.de, så virksomhederne i Sønderborg også kan søge efter kvalificerede medarbejdere på den anden side af grænsen.

Dags dato er der omkring 100 ledige jobs i Sønderborg på sønderborgjob.dk. og på hele Sydjob.dk og Grænsejob.dk er der netop nu opslået flere end 29.000 jobs.

11. oktober 2024 Frivillige, Gråsten

Se hvor stort overskud Stafet for Livet tjente

11. oktober 2024 Frivillige

Stafet For Livet i Gråsten kan nu offentliggøre det økonomiske resultat af Stafet For Livet som blev holdt lørdag den 14. september på Ringriderpladsen i Gråsten. ”Vi kan med stolthed fortælle, vi fik et overskud på 104.000 kroner, som vil blive overført til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, oplysning og patientstøtte”, siger Orla Skovlund Hansen […]

Læs mere...