Sydjysk Sparekasse leverer flot resultat trods store udgifter til fusion og IT-opgradering

Sydjysk Sparekasses direktion glæder sig over solidt årsresultat

Sydjysk Sparekasses direktion glæder sig over solidt årsresultat

3. marts 2025 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Sydjysk Sparekasse kan se tilbage på 2024 med et resultat før skat på 220,9 mio. kroner. Resultatet er 21,8 mio. kroner bedre end samme periode sidste år.

”Årets resultat afspejler vores solide forretningsgrundlag i lokalområdet. Når man tænker på, at Sydjysk Sparekasse i 2024 har afholdt store fusionsrelaterede omkostninger og samtidig har været travlt beskæftiget med konvertering af sparekassens IT-systemer, er jeg meget tilfreds med årets resultat. Som det fremgår af regnskabet, er vi begyndt at høste nogle af de synergieffekter, som fusionen har medført”, siger adm. direktør i Sydjysk Sparekasse, Max Hovedskov, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sparekassens netto rente- og gebyrindtægter er faldet med 14,7 mio. kroner til 575,6 mio. kroner Udviklingen skyldes primært, at der er afregnet større indlånsrenter til kunderne og sparekassen har modtaget færre gebyr- og provisionsindtægter.

Selvom sparekassen har set et fald i renteindtægterne, er det gået bedre fra årets start end forventet. Det skyldes, at rentefaldet lod vente på sig og først satte ind et stykke inde i 2024. Sparekassens resultat er i 2024 påvirket af positive kursreguleringer på 41,0 mio. kr. samt lavere nedskrivninger på udlån og tilgodehavender end i 2023.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selvom Sydjysk Sparekasse har leveret et tilfredsstillende resultat for 2024, er der fortsat usikkerhed i den samfundsmæssige udvikling. For at imødegå eventuelle fremtidige tab har sparekassen indregnet et ledelsesmæssigt skønnet tillæg til nedskrivningerne på yderligere 25 mio. kroner pr. 31. december 2024, skriver Sydjysk Sparekasse.

Øget udlånsaktivitet i sparekassen har medført, at udlånet er steget 4,8% til 4.054,0 mio. kroner. Det er 185,0 mio. kroner højere end samme periode sidste år. Indlånet stiger med 9,1% til 9.302,6 mio. kroner pr. 31. december 2024.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udgifter til personale og administration udgør 367,7 mio. kroner for 2024 mod 350,8 mio. kroner for 2023.

Sparekassen har i 2024 afholdt en række udgifter, som har været afledt af fusionen mellem Broager Sparekasse og Frøs Sparekasse i efteråret 2023. Tilsvarende har sparekassen også i 2024 bakket op om lokalområdet med markante sponsorater og markedsføringsmæssige tiltag. Hertil kommer investeringer i moderne IT-løsninger.

I foråret 2024 gennemførte Sydjysk Sparekasse den IT-mæssige konvertering af kunderne efter fusionen, og til det udtaler Max Hovedskov:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Konverteringen er gået som forventet og vi er generelt set kommet godt igennem fusionen. Vi har styrket vores fundament og fået flere muligheder, hvilket gør os endnu bedre rustet til fremtiden”.

I halvårsregnskabet for 2024 forventede Sydjysk Sparekasse et resultat i niveauet 200-220 mio. kroner før skat. Udsigterne for 2025 er præget af stor usikkerhed, hvilket gør det svært at guide et resultat før skat for 2025. Det er dog ledelsens forventning, at renten vil falde i 2025, hvilket kan få negativ effekt på driftsresultatet i Sydjysk Sparekasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sydjysk Sparekasse forventer i 2025 et resultat i niveauet 130-160 mio. kroner før skat.

17. juli 2026 112, Augustenborg

Falske bankbude anholdt efter svindel mod ældre

17. juli 2026 112

To ældre borgere i Augustenborg kan få deres penge og værdier tilbage, efter at politiet samme dag anholdt to mænd, som er sigtet for at have udgivet sig for at være bankfolk. Syd- og Sønderjyllands Politi modtog fredag den 10. juli to anmeldelser fra ældre borgere i Augustenborg, der kort forinden var blevet udsat for […]

Læs mere...