Tænkepause-foredrag om sang og fællesskab

Lea Wierød Borčak gæster Biblioteket med foredrag. Pressefoto

Lea Wierød Borčak gæster Biblioteket med foredrag. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Biblioteket Sønderborg inviterer til tænkepause-foredrag om sang med den syngende musikforsker Lea Wierød Borčak. Det sker onsdag den 21. januar på Biblioteket.

Foredraget handler om melodierne fra den danske sangskat, der lever stærkt i både kulturarv og fællesskab. Lea Wierød Borčak vil fortælle om, hvordan sang binder os sammen på tværs af generationer og livssituationer, når vi synger sammen i hjemmet, til fester og i kirker.

Lea Wierød Borčak er musikforsker ved Aarhus Universitet, og hun er forfatter til bogen ’Sang’, som publikum modtager et eksemplar af ved foredraget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med udgangspunkt i bogen vil Lea Wierød Borčak have fokus på, hvorfor sang har en helt særlig betydning i Danmark, og hvordan fællessang er en kulturel markør og et socialt samlingspunkt. Det bliver en rejse gennem sanghistorien med et indblik i, hvordan fællessang skaber identitet, styrker de sociale bånd og fungerer som spejl for historiske begivenheder og værdier i samfundet.

Foredraget finder sted onsdag den 21. januar 2026 fra klokken 16:30 til 17:30 på Biblioteket Sønderborg. Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...