Gå på jagt i Den Kongelige Køkkenhave med hele familien

To festlige høstdage fylder køkkenhaven med liv.

To festlige høstdage fylder køkkenhaven med liv.

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Der er lagt op til to dage fyldt med dufte, smagsoplevelser og efterårshygge, når Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten byder indenfor til høstmarked. Fredag den 12. og lørdag den 13. september 2025 kan gæster i alle aldre gå på opdagelse i havens mange tilbud, smage på sæsonens råvarer og tage lidt af efterårets gode sager med hjem.

I løbet af dagene kan man opleve åbent værksted i paradehuset, hvor der både sys og laves keramik, få indblik i arbejdet med bier og gå på opdagelse i køkkenhavens sanserige omgivelser.  I butikken kan man finde alt fra smykker, brugskunst og spiselige lækkerier, og samtidig er der rig mulighed for at nyde grillpølser, friskbagte vafler, kage samt kolde og varme drikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

For børnene er der trylleri med Trylle Jon i Vinterhaven lørdag den 13. september klokken 11:00, bål i æblelunden med skumfiduser og kiks, og i Kongeteltet kan de pynte deres egen kongekrone.

Graasten Slots- og Køkkenhaves Venner er også med under høstmarkedet, hvor de fortæller om køkkenhaven.

Alle er velkomne til høstmarked i Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten fredag den 12. og lørdag den 13. september 2025 fra klokken 10:00 til 17:00. Parkering anbefales på Slotsbakken i Gråsten, hvorfra man kan gå gennem Slotshaven til Køkkenhaven, oplyser Den Kongelige Køkkenhave i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...