Tag venner og kæresten med til social-food i Brøggeriet

9. oktober 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Brøggeriet har gennem de seneste måneder haft Jesper Kock til – i fællesskab med personalet – at udvikle et nyt madkoncept.

“Efter længere tid, hvor restauranterne var lukket ned på grund af Corona, så er det dejligt at komme ud og være social igen under sikre forhold. Derfor tager det nye madkoncept også udgangspunkt i det sociale. Der har været ‘fastfood’ og sidenhen ‘slowfood’ men nu er det tid til “social-food”, siger kokken Jesper Kock.

Og fra i dag, fredag, kan man nyde rigtig god og spændende mad, som man deler med den eller dem, som man følges med. På Brøggeriet kommer der nemlig rigtigt mange for at mødes med andre og have det hyggeligt sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det siger mig, at det sociale er i højsædet og derfor lægges der i maden op til, at vi hygger os sammen – i mindre grupper – og nyder en fælles madoplevelse”, siger Jesper Kock til SønderborgNYT.

Den nye mad

”Vi byder på nogle ‘social-food-kasser’ der enten er græsk eller mexicansk inspireret. Og et tapasbræt, der primært er asiatisk inspireret mad”, siger Jesper Kock. ‘Kasserne’ og tapasbrættet sælges til minimum to kuverter og hertil kan man købe en vinmenu med udvalgte vine ad libitum fra Wohlenberg.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den mexicanske kasse får man langtidsbraiseret, krydret oksekød, htipiti-dip, mexicanske ris, en grøn salat, lunt brød, grillede majs med tortillachips og salsa, mens man i den græske kasse får smagfuld kyllingegyros, tzatziki, en Middelhavs-couscoussalat, grøn salat, grillet græsk fladbrød og grove fritter med hvidløgsdip.

Til de, der vil have Brøggeriets velkendte burgere eller nachos, lover Jesper Kock, at de stadig kan findes på menukortet.

Ellers byder det nye menukort også på nye smagfulde salater. Den klassiske Cæsarsalat og en spinat- og kyllingesalat.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og om morgenen har man i knap to måneder kunne nyde et spændende brunchbræt i stedet for buffet, fordi Brøggeriet i samarbejde med Jesper Kock vil mindske madspild og sikre en god hygiejne.

Frem til fredag klokken 17 kan du deltage i en konkurrence om ‘social-food’ til to personer.

Du finder konkurrencen her på Brøggeriets Facebookside

 

18. april 2024 112, Sydals

Voldsom brand

18. april 2024 112

Torsdag mporgen omkring klokken 8 blv der ringet 112, fordi der var brand i et rækkehus på Midthave i Lysabild. “Da vi kom derud fra branden gået gennem taget og der var også ild i taget i nabohuset”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Jan-Erik Rasmussen, til SønderborgNYT. Huset på den anden side, af det brændende hus, […]

Læs mere...