Tasker til 35.000 kroner stjålet

Arkivfoto

Arkivfoto

7. august 2025 112 Skrevet af: Michael Kjær

Torsdag blev en parkeret bil på Dyvigvej, ikke langt fra Dyvig Badehotel, udsat for indbrud. Tyveriet skete et sted mellem klokken 15:00 og 22:22.

Gerningspersonen knuste en siderude og stjal en taske og en toilettaske af mærket TOM FORD, der havde en samlet værdi på omkring 35.000 kroner, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet efterforsker nu sagen og beder offentligheden om hjælp. Har du opholdt dig i området i går eftermiddags eller aften og set noget mistænkeligt hører politiet gerne fra dig på 114.