Thomas Bjørn-Lüthi: Drømmen var selv at bestemme

10. februar 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I sensommeren blev Thomas Bjørn-Lüthi kontaktet af Dansk Volleyforbund, der bad ham sætte scenen til FinalFour og et gallashow.

Thomas Bjørn-Lüthi nyder mest af alt selv at bestemme.

Thomas Bjørn-Lüthi nyder mest af alt selv at bestemme.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der var ikke meget tid at løbe på og det gjorde jeg dem klart. Det ville næppe være muligt”, siger Thomas Bjørn-Lüthi til SønderborgNyt. Det kunne ledelsen i Dansk Volleyforbund godt se:

“Men lav det nu bare alligevel”, lød meldingen. Og det gjorde Thomas Bjørn-Lüthi så. Oven i købet så både Dansk Volleyforbund, deltagere og tilskuere var mere end tilfredse.

“Jeg kom over målstregen”, siger Thomas Bjørn-Lüthi. Og det gjorde ham sikker i sin sag:

“Det her kan jeg leve af”

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere på Universe

Thomas Bjørn-Lüthi var tidligere på Universe, hvor han var med til at løfte besøgstallet og han var også en del af alle de servicetiltag, der gjorde, at de besøgende download (1)svarede endog meget positivt på tilfredshedsundersøgelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alligevel fristede det ham at blive sin egen chef.

“Det er den der drøm om selv at styre og bestemme. Få en god idé og følge den”, siger han. Muligheden kom, fordi en af hans gamle venner, der også kom til Universe, skubbede til ham.

“Det er min nuværende forretningspartner, der er sikker på, at jeg kan nogle ting, som der ikke er mange, der kan”, siger Thomas Bjørn-Lüthi. Partneren har været i fuld fart udenfor landets grænser i mere end 30 år.

Lyst til udvikling

Som iværksætter kan der være rigtig lang fra fra startdatoen og frem til den dag, hvor man for første gang kan hæve en løn i banken.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Iværksætteri er sjældent en dans på roser, men det giver glæde at arbejde på og udvikle sine egne ideer. Og kommer jeg ikke til at leve af det, så kommer jeg til at lære af det. Altså vil det altid give en form for glæde”, siger Thomas Bjørn-Lüthi.

Sælger ikke noget konkret

Thomas Bjørn-Lüthi sælger ikke en konkret vare, der kan tages ned fra en hylde og køres gennem et kasseapparat.

“Jeg sælger viden og i Dansk Volleyforund drømmer ledelsen om at løfte sporten gennem flotte og velfungerende

Artiklen fortsætter under annoncen

Thomas Bjørn-Lüthis varer kan ikke lægges på bordet og scannes ind i kassen.

Thomas Bjørn-Lüthis varer kan ikke lægges på bordet og scannes ind i kassen.

events. De to ting kobles sammen og nu står jeg for de fremtidige arrangementer”, siger Thomas Bjørn-Lüthi.

Konceptet kan bredes ud over mange sportsgrene og meget fra godteposen kan også komme virksomheder til gavn.

“Det handler om Service Management, en særlig tilgang til kunderne”, siger Thomas Bjørn-Lüthi og fortæller igen om dengang, hvor han var med til at sikre glade og tilfredse besøgende i Universe, Det var jo der, han opdagede, hans ideer virker og det var også dér, han igen rendte på sin tidligere ven og nuværende forretningspartner.

Hans ven var lige kommet hjem efter mange år i udlandet. Havde lejet en lejlighed i Sønderborg og taget feriejob i Universe, så han kunne møde andre mennesker.

“Min ven sagde til mig, at det, som bremser mange iværksættere er frygten for udvikling”, siger Thomas Bjørn-Lüthi. Og det handler om at tro så meget på sin iværksætteridé, at man er parat til at kvitte job, flytte væk, ja, næsten hvad som helst for at føre den ud i livet.

“Der er en indbygget garanti for, at det udvikler én”, siger Thomas Bjørn-Lüthi – og udvikling er ikke en dårlig ballast at have med i kufferten. Er man ikke parat til at slippe trygheden og følge sin drøm, så står man i vejen for sin egen udvikling.