Tidligere bestyrelsesmedlemmer håber på at redde Sønderborg Friskole

31. marts 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Tidligere bestyrelsesformand for Sønderborg Friskole, Frank Kristensen, skriver:

Onsdag var der generalforsamling på Sønderborg Friskole. Et af hovedpunkterne var at ekskludere 2 bestyrelsesmedlemmer, Gitte Eichler og tidligere formand Frank Kristensen.

Konstitueret skoleleder Irene Birk Reinkvist, bestyrelsesformand Ingeborg Johansen og pædagog Lone Hauch Jepsen sidder ifølge forældre og tidligere ansatte på al magt på friskolen.

Konstitueret skoleleder Irene Birk Reinkvist, bestyrelsesformand Ingeborg Johansen og pædagog Lone Hauch Jepsen holder ifølge kritikere fast i magten på friskolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette sker efter en periode med kritiske røste fra Frank Kristensen og flere tidligere bestyrelsmedlemmer, lærere og forældre på skolen, og eksklusionen var et tydeligt svar fra Sønderborg Friskole på denne kritik.

Gitte Eichler og Frank Kristensen valgte efter grundig overvejelse ikke at deltage i generalforsamlingen. Dette sker af flere årsager, men bunder i sidste ende i, at det ikke ville gavne nogen parter, at der skete mudderkastning på sådan en vigtig aften.

Vi har mange punkter, hvor vi er utilfredse med ledelsen på skolen, vi vil gerne fortælle hvordan tingene foregår i hverdagen, alle de ting som skolens forældre ikke ser, og de ting vi forudser vil ske også i fremtiden. Vi ser kritisk på skolens såkaldte sunde økonomi, og arbejder videre på at oplyse om dette, men samtidig er det også vigtigt for os, at vi har opbakning til vores kamp. Tiden vil vi nu bruge på at undersøge regler, tale med fagpersonale og samle dokumentation for vores bekymringer. Vi har med vores udeblivelse bestemt ikke kastet håndklædet i ringen, blot vil vi gøre arbejdet grundigt, og samle opbakning i vores kamp, så Sønderborg kan få den friskole med de værdier, som vi stadig brænder for”, siger de i en fælles skrivelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg lovede alle forældrene noget, da vi i september holdt forældremøde, og de udtalelser og løfter, står jeg stadig ved. Vi ønsker en god skole, men det kan kun ske ved at forældre på skolen er kritiske overfor ledelsen og stiller spørgsmål ved de ting vi har fremlagt indtil videre”, siger Frank Kristensen.

friskoleGruppen bag kritikken i SønderborgNYT ønsker ikke at skolen forsvinder, de ønsker blot, at skolen bliver den gode skole, der oprindeligt var lagt op til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu – dagen derpå –  er der en ny bestyrelse og vi kender ikke sammensætningen, men mon ikke det er en bestyrelse sammensat af den nyvalgte leder på Sønderborg Friskole Irene Birk Reinkvist og hendes to væbnere.

Gruppen vil følge op på skolens hverdag, ledelse og økonomi, og sidder du derude og har lyst til at hjælpe skolen på rette kurs, så hører gruppen gerne fra dig.

Læs mere om friskolens problemer HER