Anklager om magtmisbrug og kaotiske forhold på Sønderborg Friskole

17. marts 2016 Uddannelse

Det så ud til at blive en anderledes skole, der skulle have stor succes, da Sønderborg Friskole slog dørene op ogfriskole

lukkede de allerførste elever indenfor efter skoleferien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men meget kort tid efter blev skolelederen fyret og siden har friskolen mest af alt været et opholdssted for de børn, som skolens ledelse synes passer ind.

Sådan lyder ordene fra en gruppe af tidligere lærere og et nuværende medlem af bestyrelsen i Sønderborg Friskole.

“Skolens daværende bestyrelsesformand, Irene Birk Reinkvist, pædagog Lone Hauch Jepsen og bestyrelsesmedlem Ingeborg Johannsen havde sagt til nogle enkelte fra skolens bestyrelse, at skolelederen faktisk agtede at smide netop deres barn eller børn ud. Bestyrelsen fik samtidig at vide, at skolelederen ikke passede papirarbejdet”, siger bestyrelsesmedlem Frank Kristensen til SønderborgNYT.

“Og på den måde var det jo let at samle opbakning bag en fyreseddel og vi fandt senere ud af, at grunden til at papirarbejdet ikke blev passet, var ret enkel. Han havde ikke adgang til en computer”, siger bestyrelsesmedlemmet og de fire tidligere ansatte, der sidder samlet omkring et bord hos en forældre, der – som adskillige flere forældre – har taget sit barn ud af Sønderborg Friskole. Senere stod det lige så klart, at den fyrede skoleleder ikke havde sagt det mindste om, han ville sætte bestyrelsesmedlemmernes børn på porten.

Den nuværende bestyrelsesformand, Ingeborg Johannsen, siger til SønderborgNYT, at forældre og elever er orienteret om årsagen til, at den tidligere skoleleder kun var kort tid på skolen.

“Vi har orienteret om skolelederens opsigelse i det omfang, som vi kan”, siger hun til SønderborgNYT og fortsætter:

“Og når det handler om de lærere, der er rejst fra skolen, så synes jeg, vi har været meget åbne med at fortælle det til elever og forældre”.

Ny formand i bestyrelsen

Irene Birk Reinkvist havde i rollen som bestyrelsesformand haft sin daglige gang i Sønderborg Friskole fra første dag og hun sikrede sig med fyringen

Konstitueret skoleleder Irene Birk Reinkvist, bestyrelsesformand Ingeborg Johansen og pædagog Lone Hauch Jepsen sidder ifølge forældre og tidligere ansatte på al magt på friskolen.

Konstitueret skoleleder Irene Birk Reinkvist, bestyrelsesformand Ingeborg Johannsen og pædagog Lone Hauch Jepsen sidder ifølge nogle forældre og tidligere ansatte på al magt på friskolen.

af skolelederen, at hun selv fik pladsen som konstitueret skoleleder, indtil der senest 1. marts skulle være fundet en ny. Det betød at Frank Kristensen blev bestyrelsesformand.

“Jeg så mange ting, jeg mente, der skulle rettes op på. For eksempel opdagede jeg, at de forældre, der stillede kritiske spørgsmål blev bedt om at tage deres børn ud af skolen. Jeg opdagede, at den tidligere skoleleder blev fyret på et helt forkert grundlag – og sjovt nok skulle jeg modtage post på min egen mail. Der var en officiel mailadresse til formanden, men den havde jeg ikke adgang til. Min post blev videresendt af den nuværende skoleleder”, siger Frank Kristensen, der ikke længere er formand for bestyrelsen.

“De har givet min formandspost til Ingeborg Johannsen og jeg er nu menigt medlem, men deltager ikke i møderne, fordi jeg ikke får mødeindkaldelser”, siger han til SønderborgNYT. Frank Kristensen er valgt ind i bestyrelseskredsen af forældrekredsen og den øvrige bestyrelse kan ikke ekskludere ham.

Bestyrelsesformand Ingeborg Johannsen:

“Der altid vil være nogle, der er utilfredse og de kan mene, hvad de vil”, siger hun i en kommentar til SønderborgNYT.

Ingeniør skal lede friskolen

Sønderborg Friskole har iøvrigt generalforsamling den 30. marts, hvor planen er, at konstitueret friskoleleder Irene Birk Reinkvist skal fastansættes i chefstolen og dele af bestyrelsen agter ved samme lejlighed at få ekskluderet to bestyrelsesmedlemmer.

Det fremgår af en skrivelse, der netop er sendt rundt til forældre og som SønderborgNYT har læst.

“Stillingen burde have været slået op og så kunne den konstituerede leder og andre søge. På baggrund af ansøgningerne kunne bestyrelsen vælge den, der er bedst til jobbet og redde Sønderborg Friskole”, siger Frank Kristensen. Han mener, det med al tydelighed viser, at magt er vigtigere end at skolen udvikles.

“Jeg har haft et glimrende samarbejde med Irene Birk Reinkvist, der har fået lagt en god linie for friskolen og sikret økonomien, så det er en enig bestyrelse, der foreslår generalforsamlingen, at hun bliver fastansat”, siger Ingeborg Johannsen.

Den nuværende bestyrelse er ifølge friskolens hjemmeside: Ingeborg Johannsen, formand, Lisbeth Hansen, kasserer, Gitte Eichler, Ditte Churrucca, Christel Gummer Lauritzen og Frank Kristensen.

To af dem står til eksklusion på den kommende generalforsamling.

De tidligere lærere, der udtaler sig, er gået fra Sønderborg Friskole – og de alle er i nye job. De har læst artiklen igennem inden udgivelse for at sikre, der ikke er misforståelser af nogen art.

Læs også: Kritiske påstande preller af på formanden for Sønderborg Friskole
Læs også: Ligeværd-formand: Sønderborg Friskoles underretninger er direkte ondskabsfulde

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk