Tilbud: Industri- og produktionsansatte kan videreuddanne sig på deltid

7. september 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Nu åbnes der mulighed for at faglærte i industri- og produktionsvirksomheder kan videreuddanne sig og samtidig passe deres arbejde.

Vi hører tit og ofte, det er svært for virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft og derfor mener Erhvervsakademi SydVest, der er god mening i at videreuddanne de medarbejdere, der allerede er i virksomhederne.

Onsdag den 27. september kan virksomhedsledelser og deres medarbejdere blive meget klogere på mulighederne for videreuddannelse hvor Siemens i Sønderborg, er vært for arrangementet “Byg Oven På”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Her vil vi fortælle, hvordan det er muligt for medarbejdere bygger ovenpå deres faglighed for eksempel på deltid, så de stadig har deres gang i virksomheden”, siger chefkonsulent Kim Bo Skøtt fra Erhverveakademi SydVest, EASV.

For at sikre, at deltagerne bliver klædt rigtigt på til at overveje at være med i Byg Oven På, så er Dansk Industri, Dansk Metal og Dansk El-forbund også på talerstolen.

“Vi tror, der er mange medarbejdere, der fravælger videreuddannelse. Enten fordi de ikke har råd til at tage nogle år på SU eller fordi de ikke vil miste deres job”, siger Kim Bo Skøtt. Virksomhederne har naturligvis også en interesse i at holde fast i gode medarbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og når det er virkeligheden, så er uddannelse på deltid en glimrende løsning, hvor medarbejdere kan udvikle sig fagligt og virksomhederne stadig holde fast i dem. Det giver værdi for medarbejderne at blive dygtigere og det gavner samtidig de enkelte virksomheder”, siger Kim Bo Skøtt til SønderborgNYT.

Især de nye teknisk- og produktionsrettede akademimoduler er beregnet til at medarbejdere kan videreuddanne sig på deltid og stadig passe deres arbejde.

Læs mere på: https://www.bygovenpaa.dk/

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...