Tim Hansen er Sønderborgs ny kommunaldirektør

Arkivfoto

Arkivfoto

5. maj 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Et enigt byråd vedtog onsdag, at udnævne konstitueret kommunaldirektør Tim Hansen til jobbet som

kommunaldirektør i Sønderborg Kommune. Den nye kommunaldirektør tiltræder med øjeblikkelig virkning.

Det er en erfaren leder med et indgående kendskab til Sønderborg Kommune, som bliver ny kommunaldirektør.

Tim Hansen har siddet som direktør i Sønderborg Kommune de seneste syv år, senest som direktør i forvaltningen Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed. Han har i sine år i Sønderborg Kommune desuden siddet med ansvaret for social- og ældreområdet og har et indgående kendskab til kommunens organisation og arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen glæder sig over, at man med Tim Hansen får en profil, som sikrer kontinuitet og stabilitet i organisationen, samtidig med at kommunen får en mand, der har vist, at han får ting til at ske.

“Med Tim Hansen får vi en kommunaldirektør, som kender vores kommune, og som gennem sine år som forvaltningsdirektør igen og igen har vist, at han evner at skabe resultater. Jeg er glad for, at vi nu kan slette ordet “konstitueret”” i hans stillingsbetegnelse og glæder mig meget til vores videre samarbejde”, siger borgmester Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...