Tirsdag kan virksomheder mødet råt og usødet talent fra EASV og SDU

27. marts 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Dagens ret er råt og usødet talent, når EASV og SDU på tirsdag byder virksomheder på Business Lunch.

Over 200 studerende står nemlig klar til at netværke, snakke, udveksle kontaktoplysninger og på den måde indgå i et samarbejde med en virksomhed.

Det hele foregår fra kl. 12 til 14.

“Det at studerende og virksomheder får lov til at møde hinanden ansigt er en fantastisk mulighed for i fællesskab finde ud, hvordan man kan samarbejde. Business Lunch i Sønderborg har kørt i flere år, og har været en stor succes, da mange virksomheder har brugt arrangementet til at rekruttere deres næste medarbejder her”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan lyder det fra virksomhedskonsulent Jacob Krummes, SDU Research & Innovation Organisation, om Business Lunch i Sønderborg som EASV og SDU er fælles om at arrangere.

36 virksomheder har allerede meldt sig til, men der plads til flere.

Studerende på udkig efter job eller projekter
Business Lunch er på sin vis et intenst og koncentreret arrangement, på den anden side, er tonen meget afslappet. I en uformel ramme med plads til alle og med en kop kaffe i hånden, kan du møde EASV’s og SDU’s mange studerende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvert år har tusindvis af virksomheder glæde og gavn af at have en studerende tilknyttet. Det kan enten være gennem studiejob, praktik, projektskrivning eller ansættelse af en nyuddannet.

De studerende har bl.a. kompetencer inden for:

• Mekanik, Elektronik og Software
• Innovation & Business
• Administration og erhvervsøkonomi
• Kommunikation og sprog
• Markedsføring og Finans
• Design og Multimedie
• IT Datamatiker
• Produktionsteknologi
• Byggekoordination

Artiklen fortsætter under annoncen

Så hvis dig og din virksomhed har opgaver, som I ikke får løst eller blot har brug for et friskt pust og ny inspiration, så gælder det om at troppe på Alsion på tirsdag fra 12.00 til 14.00.

Har du spørgsmål, så kontakt virksomhedskonsulenterne i SDU RIO på [email protected] eller tlf. 6550 2022.

 

 

4. juni 2026 Politik, Nordborg, Samfund

Nu rykker oprensningen af Himmark Strand et stort skridt nærmere

4. juni 2026 Politik

Sønderborg Kommune har taget endnu et vigtigt skridt i arbejdet med at rydde op efter en af Danmarks såkaldte generationsforureninger. Natur-, Klima- og Miljøudvalget har nemlig godkendt, at miljøkonsekvensrapporten og et udkast til tilladelse for oprensningen af Himmark Strand på Nordals sendes i offentlig høring i otte uger. Dermed kommer projektet et skridt nærmere den […]

Læs mere...