Den 44-årige bilist, der torsdag blev ramt bagfra af en bus, er død af sine kvæstelser, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ulykke skete kort før klokken ni på Augustenborg Landevej, hvor den 44-årige mand fra lokalområdet holdt stille og ventede på at dreje ind ad en sidevej.
– Bussen kørte op bag i bilen, så bilen blev smidt rundt og landede i grøften. En 44-årig mand blev dræbt i ulykken, siger vagtchef Søren Stægaard til Ritzau.
Den 44-årige mand blev kørt på hospitalet, men lægerne kunne ikke redde hans liv.
Det er endnu uvist, hvorfor buschaufføren angiveligt overså den 44-åriges bil.