Torsdag er der erhversuddannelsesmesse på EUC Syd

26. maj 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

På torsdag er der mellem klokken 12.00 og 14.00 er der erhvervsuddannelsesmesse på EUC Syd i Sønderborg.

Uddannelsesmessen har til formål at inspirere, oplyse og hjælpe unge og andre interesserede med at træffe uddannelsesvalg i forhold til erhvervsuddannelser så de kan blive endnu klogere på deres fremtid, skriver Sønderborg Kommune.

Der er mulighed for at møde EUC Syd, SOSU Syd, BC Syd, Gråsten Landbrugsskole, EASV, Roskilde Slagteriskole, VUC Syd og Jobcenter Sønderborg. Der er tale om en aktiv messe, hvor deltagerne kan tale med både elever og vejledere fra uddannelserne og drøfte uddannelsesmuligheder, samt afprøve robotter og andre apparater.

Artiklen fortsætter under annoncen

Messen blev holdt for første gang sidste år hvor der var 50 tilmeldte til arrangementet, men der dukkede 83 deltagere op. I år håber man på endnu flere deltagere, hvor man som noget nyt også har inviteret eleverne fra de gymnasiale uddannelser.

Det gælder både lokalt og på landsplan: Der er brug for dygtige og veluddannede faglærte. Messen sætter derfor fokus på at få de jobparate ud af jobcentrene og ind på erhvervsuddannelserne, hvor der er rigtig gode jobmuligheder. Erhvervsuddannelserne er en kombination af skole og praktik, hvor man som regel får løn under uddannelsen.

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...