Tour-event for erhvervslivet viste Frankrig er en mulig handelspartner

7. oktober 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag eftermiddag var der samlet en del repræsentanter fra lokale virksomheder og en større flok af kommunens medarbejdere i Farverihallen på EUC Syd i Sønderborg, hvor vicedirektør Hans Lehmann bød velkommen:

“Vi er glade for at lægge hus til arrangementet og læg mærke til, det er Farverihallen, som vi er i. Det helt rigtige sted, når det handler om, at vi skal male Sønderborg gul”.

Fra Erhvervsudvalget deltog formand Gerhard Bertelsen, som fortalte, at eventet handler om at vise vejen til mere samhandel med Frankrig og for at gøre det mere håndgribeligt, så var blnadt andre Brian E. Andersen fra Zirocco skrevet på talerlisten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I 2010 kom Jørgen Mads Clausen på den idé, at der kunne laves en jetmaskine, en slags forstørret føntørrer,som kan tørre veje i en fart og virksomheden kom for alvor i gang i 2018”, sagde den administrerende direktør, Brian E. Andersen.

Ziroccos tørrer kan tørre vejene, lige inden der skal males striber, hvor man tidligere skulle dække vejstykkerne til og vente på, de selv tørrede. Maskinerne bruges også, når der skal markeres parkeringsbåse og repareres start- og landingsbaner i lufthavne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er begyndt at sælge vores maskiner i Frankrig og med tiden vil den samhandel stige”, sagde Brian E. Andersen, som fortæller, at det er let at handle med Frankrig, fordi man køre til landet i bil og så ligger det indenfor EU.

“Der er ingen barrierer for handlerne”.

Han fortalte videre, at det er en stor fordel at kunne fransk, fordi ikke alle franskmænd taler engelsk.

“Og det betyder også, at alle brochurer og manualer også skal være skrevet på fransk”, sagde Brian E. Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hertil kommer, at det er en rigtig god idé at sætte sig ind i den franske kultur.

“Man får ikke sådan bare lige lov til at tale med en direktør og man skal også indstille sig på, at tingene ikke går stærkt i Frankrig”.

“Men gør man sit forarbejde og har man tålmodighed – og råd til at vente på at ordrene bliver skrevet under, så er der faktisk ingen problemer”.

Leder af Erhvervsservice, Pernille Refshauge, fortalte, at virksomheder er velkommen til at henvende sig, hvis de vil guides til nogen, der kan hjælpe dem med at få foden indenfor i Frankrig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra den 23. marts tælles der ned til Tour-etapen i Sønderborg.

Og både før, under og efter Tour-dagen, har virksomhederne mulighed at gøre sig ekstra synlige i forbindelse med det store cykelløb.

“Der er bare visse regler for brug af Tourens logo og andre ting, så I er velkommen til at kontakte kommunens Tour-sekretariat, hvor vi vil gøre os umage til at guide Jer udenom alt det, som ikke er tilladt”, sagde den lokale Tour-chef, Bente Blenstrup.

Du kan SE BILLEDER HER .

Artiklen fortsætter under annoncen

 

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...