Transport til og fra STU-forløb betales af byrådet

20. august 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

De unge, der går på Ungdomsuddannelserne får dækket deres buskort ind af Sønderborg Kommune. Men STU-ligeværdforløbene er ikke med på listen, så unge, der går på dem, er ikke dækket ind på samme måde.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men det betyder ikke, at unge på STU selv hænger på transportudgifterne”, siger formand for Landsforeningen Ligeværd i Sønderborg Jørn Thrane til SønderborgNYT.

Han kender STU-loven forfra og bagfra og har sendt kapitel 7 der handler om kørsel til og fra uddannelsesstedet.

“Der står, at Byrådet sørger for betalingen”, siger han.

Kapitel 7

Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring af unge med særlige befordringsbehov mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsessted (uden boophold) eller praktiksted for unge, der deltager i ungdomsuddannelsen, på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kan alt efter de konkrete forhold være flere måder at tilrettelægge denne befordring på:

Hvis den unge selv ønsker at sørge for befordring, bidrager kommunalbestyrelsen hertil med et aftalt månedligt beløb.

Hvis den unge ved hjælp af et særligt hjælpemiddel selv kan befordre sig, kan kommunalbestyrelsen opfylde befordringspligten ved at afholde udgiften hertil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang handicappet tillader det, og det ikke medfører urimelig lang befordrings- og ventetid. Om nødvendigt må der foranstaltes særskilt befordring mellem hjem og undervisningssted eller eventuelt nærmeste offentlige befordringsmiddel. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften hertil.

Hvis det er påkrævet med ledsagelse under befordringen, sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning og afholder udgifterne hertil.

14. januar 2025 DET SKER, Kultur, Nordborg

Tro, tvivl og livsmod – Kom tæt på Bodil Jørgensen og Mikkel Wold

14. januar 2025 DET SKER

Den 16. januar 2025 kl. 19.00 inviterer Nordborg/Oksbøl Pastorat til en helt særlig aften på Nørherredhus, hvor skuespilleren Bodil Jørgensen og præsten og forfatteren Mikkel Wold deler deres tanker og erfaringer med udgangspunkt i deres fælles samtalebog ’Gå med fred. Samtaler om tro og livsmod’. Bogen, som er skrevet i samarbejde med Joan Øhrstrøm, danner […]

Læs mere...