Tre elever fra Det Blå Gymnasium fik en pris for deres præstation i Nationaløkonomi

Prisvinderne. Foto: Det Blå Gymnasium.
Prisvinderne. Foto: Det Blå Gymnasium.
28. november 2022 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Forleden deltog tre elever fra Det Blå Gymnasium – Max Victor Møller Nielsen, Kasper Møller Johnsen og Nikolaj Palmelund Jessen – i DM i Nationaløkonomi, skriver gymnasiet i en pressemeddelelse.

Årets tema var Bæredygtig samfundsøkonomi – udfordringer og økonomisk politiske løsninger på kort og/eller langt sigt.

Eleverne tog prisen, Buchanan Policy Price, for deres præstation. Med hæderen fulgte 4.000 kroner.

Buchanan Policy Price er en særpris stiftet af CEPOS, som gives til den gruppe, der bedst forholder sig til de politiske incitamenter ved deres løsning af årets tema.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her havde de tre elever valgt at tage udgangspunkt i Enhedslistens og Liberal Alliances, egne forslag, og hvordan disse hver især kunne løse de aktuelle samfundsøkonomiske udfordringer.