Tricktyve slog til i Bilka og Føtex

4. september 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag var der tricktyve på spil flere steder i Sønderborg.

Først i Bilka hvor en 75-årig kvinde, ved 10:30 tiden, fik stjålet sin pung, der indeholdt 100 kr. og nogle betalingskort.

Manden der stjal pungen beskrives som sydlandsk af udseende, 20-25 år og 170-175 cm. Høj. Han var spinkel af bygning, brun i huden og havde sort kort hår og skæg på hagen. Han talte engelsk og var iført en grå t-shirt.

Lidt senere, kl. 11:30, fik en 73-årig kvinde stjålet sin pung i Føtex. Hendes pung indeholdt ca. 350 kr. i kontanter og kørekort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun beskriver tyven som rumænsk af udseende, 30-35 år gammel, 170 cm. Høj, spinkel af bygning og brun i huden med kort sort hår. Han talte dansk med accent.

  • Vi formoder, der kan være tale om den samme person, siger Peter Baum fra Sønderborg politi.