TrygFonden: Søg penge til tryghedsskabende projekter

28. januar 2021 Frivillige Skrevet af: Redaktion

To gange om året uddeler TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark donationer til både små og store projekter, der kan skabe mere tryghed i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn og øerne. Næste frist for at søge penge hos TrygFondens regionale råd er den 1 marts 2021.

TryghedsGruppens 260000 medlemmer i regionen har netop stemt om årets fokusområde, og et stort flertal har besluttet, at børn og unges trivsel skal prioriteres. Rådet sætter derfor særligt fokus på børn og unges trivsel i Syd- og Sønderjylland og på Fyn i år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I TrygFondens regionale råd arbejder vi for at skabe mere tryghed i vores region. Det gælder på flere områder og omfatter både projekter, der kan forebygge ulykker, forbedre sundheden og fremme trivslen. Nu har vi bedt vores mange medlemmer om at hjælpe os med at udvælge, hvad vi skal sætte særligt fokus på i det kommende år, og her var der ingen tvivl: Vi skal gøre en ekstra indsats for, at Syddanmarks børn og unge trives”, fortæller Lisbeth Oxholm Andersen i en presemeddelelse. Hun er formand for TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er i rådet ikke overraskede over udfaldet af afstemningen. Det er et uhyre vigtigt emne og en god investering i fremtiden både for det enkelte barn og for samfundet. Vi oplever heldigvis allerede mange engagerede frivillige, foreninger og organisationer, der hver dag yder en indsats for at få alle til at blive en del af et positivt fællesskab, til at få sunde vaner, til at tro på eget værd og til at kunne tage vare på egen og andres trivsel”.

TrygFonden håber, at flere både i Syd- og Sønderjylland og på Fyn og øerne vil have lyst til at engagere sig i indsatsen – enten ved at udvikle eksisterende tilbud eller ved at igangsætte helt nye ideer og projekter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alt sammen til gavn og glæde for vores børn og unge

Søg penge hos TrygFonden 

Alle, der har en god ide til et tryghedsskabende projekt i Region Syddanmark, kan søge om penge hos TrygFondens regionale råd. Ansøgningen skal være TrygFonden i hænde senest mandag den 1. marts 2021 kl. 12.00.

Læs mere på tryghed.dk

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...