Tryghed frem for besparelser: Gadebelysningen forbliver tændt om natten

Mere lys i mørket. Arkivfoto

Mere lys i mørket. Arkivfoto

4. marts 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Teknik-, By- og Boligudvalget har på deres møde tirsdag besluttet at fastholde gadebelysningen om natten i hele Sønderborg Kommune.

“Vi er i Venstre glade for, at hele udvalget var enige om at rulle hele besparelsen på natslukningen tilbage og ikke kun med nattænding sidst på ugen, som forvaltningen anbefalede. Det giver tryghed for borgerne, og vi håber, at der er opbakning til finansieringen i økonomiudvalget og byrådet”, siger Venstres udvalgsmedlem Tage Petersen i en kommentar til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udvalgsformand Kirsten H. Bachmann fra Slesvigsk Parti mener, at ophævelsen af natslukning i hele kommunen på alle dage bidrager til større tryghed, uanset hvor man bor i kommunen.

“Sikkerhed og tryghed er meget vigtigt for os i Slesvigsk Parti. For år tilbage hejste vi et flag for, at vores mørke områder, tunneler, mørke stier med flere, blev kortlagt, og forholdene blev ændret. Øget tryghed i hele kommunen fik et enigt udvalg til at gå imod forvaltningens indstilling og ophæve natslukning i hele kommunen og alle dage. Det er helt i tråd med SP’s politik og borgernes ønske – som vi ønsker at lytte til”, siger Kirsten H. Bachmann i en kommentar til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også Socialdemokratiets udvalgsmedlem Kristian Beuschau er godt tilfreds med udvalgets beslutning:

“Vi er glade for at kunne prioritere gadebelysningen, så vi skaber trygge rammer for alle, der færdes i kommunen om natten. Løsningen sikrer øget tryghed for borgere og besøgende, samtidig med at kommunen fortsat arbejder for en grønnere og mere energieffektiv belysning”, siger Socialdemokratiets udvalgsmedlem Kristian Beuschau til SønderborgNYT og tilføjer:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Natslukningen har både fordele og ulemper. På den ene side understøtter den byrådets vision om grøn omstilling og energibesparelser, men på den anden side påvirker den borgernes tryghed og bylivet i aften- og nattetimerne”.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...