Tirsdag sad der omkring 50 personer i forsamlingshuset Hos Risa i Guderup, hvor der blev lyttet til to forfattere og manden, der ejer den jord, hvor der blev fundet bomber på Kær. Det var foreningen, Airforce Memorial Center Als, der var vært og formand Bjørn Allerelli Andersen sagde i sin velkomst, at foreningen gerne vil hylde dygtige forfattere, som skriver bøger, der er relevante for foreningen.
I går, torsdag, var det to-årsdagen for fundet af bomber på Kær.
“Og vi har besøg af Jürgen Johannes Schleich, som ejer den mark, hvor bomberne blev fundet. Han er født i Berlin og oplevede bombardementet af byen i slutningen af Anden Verdenskrig”, sagde Bjørn Allerelli Andersen.
“Jeg blev født i Berling i april 1939 som den tredje af fire drenge og min mor var alene med os. Far var i krig. Jeg havde en eventyrlig barndom og anede jo intet om, hvad der foregik før krigen kom til Berlin”, sagde Jürgen Johannes Schleich.
Når der var luftalarmer, skulle alt lys være slukket og så kunne han ligge i sin seng og kigge ud.
“Jeg så flotte billeder, som en farvestrålende julebelysning og husker ikke, jeg var bange”, sagde han og tilføjede, at han jo ikke vidste jo ikke, det flotte lys kom fra lyskegler, som lyste efter bombefly.
Et bombefly blev skudt ned i 1942-43 og lander på en mark tæt på, hvor han boede.
“Vi drenge løb derover og ser også et stort stykke pap ligge på græsset. Da vi løfter det, viser det sig, at det dækkede over en død soldat fra flyet. Vi hilste bare på ham”, sagde Jürgen Johannes Schleich og fortæller videre, at han også husker, dengang nogle officerer ringer på døren.
“Vi vidste godt, at de gjorde det, når nogen havde mistet en far, en bror eller en søn – og de fortalte mor, at far var død i Normandiet. Og når vi tænker på fortællinger fra krige, så handler de om alt det sore. Men for mig er det vigtigt at fortælle, at bag hver eneste døde soldat, der er der en familie, pårørende, for det tænker jeg meget på”.
Forfatter Ove C. Kronborg fra Høruphav, der iøvrigt er tidligere politiinspektør, var inviteret med til Guderup for at fortælle om sin 700 sider store bog om Oder-offensiven.
Den handler om tidsrummet fra den 30. januar frem til 8. maj 1945, som bliver den tyske 9. armes undergang.
“Russerne var på vej mod Berlin fra øst og det lkykkedes dem at lave tre brohoveder. Modstanden fra tysker var begrænset, fordi de effektive våben var sendt ud til fæstninger i vest. Russerne rykkede hele 500 kilometer frem på bare 19 dage. Så måtte de vente ved Oder-floden, så de kunne få forsyninger. De var jo langt bagud”, sagde Ove C. Kronborg.
“På den vestlige side af Oder, samler tyskerne i division, som bliver sendt i kamp. Men den består af både soldater og civile, som er dårligt udrustede. Nogle med geværer der ikke virkede, andre med geværer, der ikke var ammunition til og hertil komme jo, at en del af soldaterne ikke havde kamperfaring og det havde civile heller ikke”.
“Jeg har samlet rigtigt mange oplysninger om Oder-offensiven og dem kan I læse, når nogen udkommer i løbet af november”, sagde Ove C. Kronborg.
Bomberne på Kær er også med i en bog og det er journalist Jacob Topsøe, der har skrevet den – og der er et bind to på vej.
“Jeg kan lige fortælle, jeg kender Als, fordi jeg gik på højskole i Fynshav, hvor jeg var på journalistlinien og det er nok derfor, jeg senere blev journalist”, sagde Jacob Topsøe, som har skrevet ‘På sprængfarlig mission’, der handler om det arbejde, som mineryddere laver.
“Miner er noget af det værste – ikke mindst fordi de stadig ligger, hvor de blev lagt, når krige slutter. Eksempelvis blev 147 kuttere sænket af miner i danske farvande i årene 1939 til 1949. 222 mennesker omkom”, sagde Jacob Topsøe og tilføjede, at der tidligere blev skrevet under på en erklæring om ikke at bruge miner.
“Men der lægges miner i Ukraine og det kan man jo ikke fortænke dem i at gøre mod så stor en magt som Rusland”.
Han fortæller videre, at han har talt med de mennesker, der fjerner miner, minerydderne, og det er deres fortællinger, som er med bogen, som handler om sennepsgasbomber, vejsidebomber, miner til lands og til vands.
“Der er også et afsnit om bomberne på Kær, hvor man pludselig opdagede, at den ene bombe var stabil og derfor skulle sprænges hurtigere end ventet””, sagde Jacob Topsøe.
Her er der billeder fra Hos Risa.