Tyve er smuttet med 216 kubikmeter bøgetræ

24. september 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet står med en mystisk sag om et ret stort tyveri af skovet bøgetræ fra tre forskellige skove i området.

Træet er i perioden fra d. 27. august til d. 5. september blevet stjålet fra Lambjergskov, Sønderskoven og Fredskov. I alt er der blevet fjernet 216 m3 bøgetræ, der var fældet og lå stablet ved skovvejene. Den store mængde træ gør, at politiet udelukker, det er fjernet på en trillebør – der skal noget større til.

– Hvis nogen har set træ bliver kørt væk af personer der ikke så ud til at være fra Naturstyrelsen, så vil vi meget gerne høre om det, siger Peter Baum fra Sønderborg Politi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Træet har en værdi på omkring 108.000 kroner oplyser Naturstyrelsen.