Udstillingen ‘Årets Pressefoto’ viser årets stærkeste historier

Udstillingen kan ses på Business College Syd. Privatfoto

Udstillingen kan ses på Business College Syd. Privatfoto

20. august 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Udstillingen ‘Årets Pressefoto 2024’ er åbnet med fernisering på Business College Syd. Elever, medarbejdere og gæster var inviteret, og rektor Joern Radzio bød velkommen, inden fotograf Tobias Nicolai, tidligere elev på Det Blå Gymnasium, gav en introduktion til billederne, der hver især fortæller en lille eller stor historie.

For fjerde år i træk lægger Business College Syd lokaler til den prestigefyldte udstilling, som præsenterer nogle af årets mest dramatiske, morsomme og mindeværdige øjeblikke, indfanget af Danmarks dygtigste pressefotografer. Udstillingen viser vinderbilleder fra konkurrencens mange kategorier, blandt andet ‘Årets Pressefotograf’, ‘Årets Sportsbillede’ og ‘Årets Reportage Udland’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Årets hovedpris, ‘Årets Pressefoto’, gik til Mads Nissen fra Politiken for fotografiet af tronskiftet den 14. januar 2024, hvor H.M. Dronning Margrethe 2. efter 52 år som regent overdrog tronen til H.M. Kong Frederik 10. med ordene: “Gud bevare kongen!”. Juryen kalder billedet unikt, fordi det både rummer et privat øjeblik og samtidig et historisk moment af stor betydning.

På Business College Syd indgår udstillingen som en del af undervisningen for skolens elever på Det Blå Gymnasium og EUD & EUX Business. Skolen inviterer også lokale grundskoler, ungdomsuddannelser og efterskoler til at se billederne – sidste år deltog mere end 500 elever og undervisere.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Årets Pressefoto’ har siden 1974 været Danmarks mest anerkendte fotokonkurrence. Formålet er at udvikle og hylde fotojournalistikken, fastholde de høje etiske standarder og styrke fagets troværdighed, oplyser Business College Syd i en pressemeddelelse.

Alle interesserede kan stadig nå at opleve udstillingen med gratis adgang på Business College Syd, Sdr. Landevej 30, den 20., 21., 27. og 28. august fra klokken 15:00 til 17:00.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

22. juni 2026 Augustenborg, Kultur, Politik

Det tyske mindretal bakker op om satsning i Augustenborg

22. juni 2026 Augustenborg

Det tyske mindretal bakker op om Sønderborg Kommunes store satsning på Hertugernes Augustenborg, der skal styrke fortællingen om området og gøre Augustenborg mere synlig som kulturarvsdestination. Projektet rummer ifølge mindretallet både historie, udvikling og mulighed for at trække grænselandets særlige erfaringer længere ud i verden. Sønderborg Kommune har besluttet at investere mere end 240 millioner […]

Læs mere...