Underskriften er sat for DGI Landsstævne 2029 i Sønderborg

Rammeaftale underskrevet. Foto: Sønderborg Kommune

Rammeaftale underskrevet. Foto: Sønderborg Kommune

6. september 2025 DGI Landsstævne Skrevet af: Michael Kjær

Midt i de mange aktiviteter under Kultur- og Idrætsnatten blev det også en historisk aften, da underskriften blev sat på den rammeaftale, der gør Sønderborg til værtsby for Landsstævnet i 2029.

På scenen stod borgmester Erik Lauritzen side om side med DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, da de med hver deres underskrift officielt markerede partnerskabet. Dermed er det slået fast, at Danmarks største idrætsfestival om blot fem år finder vej til Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med aftalen er Sønderborg sikret værtskabet for et af landets mest traditionsrige og folkelige arrangementer, hvor tusindvis af deltagere mødes om sport, bevægelse og kultur i fire dage fyldt med oplevelser.

At underskriften netop faldt under Kultur- og Idrætsnatten, kunne ikke være mere symbolsk. Begivenheden er allerede kendt for at samle lokalsamfundet på tværs af foreninger, kulturliv og borgere – præcis som Landsstævnet også bygger på.

Rammeaftalen beskriver grundlaget for DGI Landsstævne 2029 mellem DGI og Sønderborg Kommune. Sønderborg Kommune stiller faciliteter til rådighed og har ansvaret for rammerne under stævnet, mens DGI har ansvaret for indholdet samt rekrutteringen af frivillige.

5. juni 2026 Sport, Sønderborg

Flotte resultater blandt seniorskytterne

5. juni 2026 Sport

Seniorskytterne i Sønderborg Skyttekreds har igen været i aktion på 50 meter banerne på Kær Vestermark, hvor maj måneds skydninger nu er gjort op. I alt deltog 58 ældre damer og herrer, som dystede om medaljer og placeringer i de forskellige klasser. Der blev leveret mange flotte præstationer gennem måneden, og de bedste skytter kunne […]

Læs mere...