Ung kosovo-albaner anklaget for flere grove voldtægter

23. september 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Det tog anklager Christina Korsgaard Andersen en rum tid at læse det lange anklageskrift op mandag formiddag i Retten i Sønderborg – og det gav tilhørere, nævninge og andre i salen en fornemmelse af, at der er tale om en virkelig grov sag.

Måske skal den anklagedes første skridt i frihed tages i Kosovo.

Måske skal den anklagedes første skridt i frihed tages i Kosovo.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den unge kosovo-albaner, der tidligere er dømt for blandt andet hjemmerøverier, har ifølge anklageskriftet truet, slået sparket, voldtaget og taget kvælertag på fire piger, hvoraf nogle af dem er under 15 år. hans forbrydelser er sket på adresser i Sønderborg plus i biler forskellige steder i Sønderjylland og også i Flensborg.

– Han har brugt sin fysiske overlegenhed, trusler og vold for at få sex med børn under 15 år, siger anklageren og fortæller, der sættes hele to dage af til at høre hver enkelt af pigerne i retten. Når de skal forklare sig, så er der hverken pressen eller den anklagede tilstede i lokalet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anklagemyndigheden er, efter at have forhørt sig hos Retslægerådet, nået frem til, at det rigtige er at sætte den anklagede i forvaring, hvis han kendes skyldig og derefter sende ham retur til hjemlandet.

– Forvaring sker typisk i Herstedvester, hvor det er retslægerådet, der bestemmer, hvornår det er ufarligt at løslade ham. Altså er det en tuds-ubestemt straf, siger anklageren. Hun vil også have ham udvist af landet for bestandig.

– Den anklagede kom hertil fra Kosovo i 1999 og har opholdstilladelse, men ikke statsborgerskab, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Advokat Hans Boserup skal forsvare den anklagede gennem den lange sag, hvor der først forventes dom i begyndelsen af december. I alt er der afsat 21 dage til sagen. Retten har indkaldt otte nævninge. De to er vikarer, så retten kan køre trods eventuelt frafald pga. sygdom.

Hvis alle otte nævninge er med hele vejen gennem sagen, så får to af dem fri, inden der skal voteres om skyldsspørgsmålet.

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...