Ung kriminel skiftede kurs og blev superdygtig kok

Arkivfoto

Arkivfoto

12. oktober 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Når en ung mand får besøg af politiet, fordi de gerne vil vide noget om ens hverdag med kriminalitet og misbrug, så plejer det at føre til en tur i retten og derefter et ophold i et fængsel. Yderligere følger der en straffeattest med i kølvandet og den kan spænde ben for jobmulighederne.

For flere år siden blev Tommy Petersen Skriver snuppet af politiet og det møde betød en tur i fængsel. Den oplevelse gjorde, at den unge mand blev enig med sig selv om, at sådan et møde med politiet bestemt ikke skulle genudsendes. Han bestemte sig for at finde en bedre kurs for sit liv – selvom et fængselsophold kommer på straffeattesten og kan sætte en stoppe for uddannelse og arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projekt High Five

Men det, at straffeattesten kan spænde ben, betyder ikke, at den altid gør det.

“Der er et projekt, der hedder HighFive, som hjælper unge væk fra kriminalitet og det blev jeg en del af”, siger Tommy Petersen Skriver til SønderborgNYT. Han er kokkeelev på Hotel Comwell i Sønderborg og er lige kommet gennem svendeprøven, hvor det lykkedes ham at score en flot sølvmedalje.

“Allerede i fængslet fik jeg udgang til at være i praktik og jeg holdt alle mine aftaler. Fordi det gik godt, så ville HighFive satse på mig og det gav mig en læreplads på Hotel Comwell”, siger Tommy Petersen Skriver, der også er blevet familiefar med hus og bil.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det vil ikke undre mig, hvis der også kommer en vovse lige pludselig”, siger han.

Svendeprøven

Når kokkeelever bliver målt og vejet, så kommer der en karakter, der bestemmes ud fra de to årskarakterer. Hertil kommer der karakterer for den praktiske del.

“Jeg fik at vide, jeg skulle tage afsæt i lammeskank og Karl Johan-svampe plus kantareller”, siger Tommy Petersen Skriver, der er færdiguddannet den 31. november, hvor læretiden på Hotel Comwell slutter.

“Min opgave var at beregne en pris, som gæster skal betale for et måltid af de nævnte råvarer. Hygiejnen skulle beskrives og der skulle nedfældes en opskrift”, siger Tommy Petersen Skriver. Derefter skulle der bestilles råvarer, så al teorien kunne føres ud i praksis den følgende dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mens jeg tilberedte maden blev jeg overvåget af to censorer, der holdt øje med, hvad jeg lavede og også var opmærksomme på hygiejnen”, siger kokkeeleven. Og det viste sig, at censorerne var yderst tilfredse. De skrev en høj karakter, så Hotel Comwells kokkeelev kunne få sin velfortjente sølvmedalje.

Herlig læreplads

Tommy Petersen Skriver er rigtigt glad for, han fik læreplads på et sted, hvor retterne laves fra bunden.jobcenter

Artiklen fortsætter under annoncen

“På nogle cafeer bruger de halvfærdige retter eller tilbehør, som lige rettes til, men på Hotel Comwell kom der råvarer ind af døren og jeg lærte at lave maden på den helt rigtige måde”, siger Tommy Petersen Skriver. En af hans helte i kokkefaget er hans tidligere køkkenchef Klaus Græns.

“Klaus Græns er fantastisk. Man tror han drysser rundt i køkkenet uden rigtigt at lave noget, men pludselig begynder retterne og tilbehøret at glide frem på bordet. Han har et fantastisk overblik og har den ro, der gør, at han – uden store armbevægelser – virkeligt kan få noget fra hånden”, siger sølvmedalje-eleven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når kokkeelever får medalje ved svendeprøven, så kan man sagtens tro, at telefonen ringer konstant, fordi alle vil have fat i en dygtig kok.

“Men sådan er det slet ikke og jeg er begyndt at kigge mig omkring efter et nyt sted, hvor jeg kan arbejde. Det skal allerhelst være lokalt, fordi jeg har børn”.

Læs mere om HighFive HER

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...