Unge iværksættere satte deres virksomheder på prøve

Iværksætteri i fokus på Det Blå Gymnasium. Privatfoto

Iværksætteri i fokus på Det Blå Gymnasium. Privatfoto

27. februar 2026 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Det var ikke bare en almindelig skoledag, for elever stod klar med egne idéer, apps og løsninger, som de skulle forklare for voksne fra erhvervslivet, da Sønderjysk Mesterskab i Company Programme blev holdt på Det Blå Gymnasium.

200 elever fordelt på 49 hold fra HHX gymnasier i Sønderjylland deltog, og Det Blå Gymnasium stillede selv med 11 hold fra 2.g på studieretningen ‘Innovation og Iværksætteri’.

Ved mesterskabet blev holdene vurderet i stand-interview, lukket dommerinterview, scenepræsentation og en skriftlig rapport, og dommerpanelet bestod af 30 erhvervsfolk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fem hold fra Det Blå Gymnasium gik videre til regionsmesterskabet, hvor der kæmpes om pladser til ‘DM i Entreprenørskab’.

Blandt de videregående hold er VOK fra D24, hvor Victor Andreas Rasmussen, Oliver Kjær Kristensen og Kushal Alexander Andersen står bag appen Wheretogo, der skal hjælpe brugere med at finde vej, når de er i byen.

“Det var nervepirrende at stå foran dommerne, men også vildt fedt at få lov til at præsentere noget, vi selv har arbejdet så meget med. Vi har lært rigtig meget om både samarbejde, præsentation og det at udvikle en idé til noget konkret. At gå videre betyder virkelig meget for os”, fortæller Kushal Alexander Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Holdet D24Piger gik også videre med appen GoSafe, der skal hjælpe unge med at komme sikkert hjem, når det er mørkt.

“Det var megafedt at være med. Det var både spændende at lave vores stand og at fremlægge for dommere fra erhvervslivet. Det gør det hele mere virkeligt, når man får feedback fra folk, der arbejder med det til daglig”, fortæller Karla My Brock.

De tre øvrige hold, der gik videre, er holdet SACK fra C24 med appen Jobbit, som skal hjælpe unge i gang med karrierevalg og job gennem et spil, og HormoneHome, som kombinerer daglige blodprøvetest med en app, der giver overblik over hormoner. Det femte hold er CASIMA fra C24 med appen TogetherGo, som skal gøre det lettere for forældre at sende deres børn afsted til sport.

18. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

SF vil have afklaret reglerne for politisk profilering med udvalgstitler

18. juli 2026 Politik

Årets herrefrokost til Ringriderfesten i Sønderborg har fået SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt til at efterlyse en principiel politisk debat om, hvorvidt byrådspolitikere kan bruge deres udvalgstitel til politisk profilering ved offentlige arrangementer. Til årets herrefrokost blev de mere end 2.300 deltagere mødt af en ekstra forret. Udvalgsformand for Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Daniel Staugaard […]

Læs mere...