Universe stormer frem med endnu en stor nyhed

Pressefoto
Pressefoto
25. februar 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Universe kan i sæson 2022 give gæsterne en stormende oplevelse i en spektakulær ny attraktion ‘Beat the Storm’, der kan opleves i det nye område, Air Zone, som er en del af parkens langsigtede plan om at formidle oplysende viden til gæsterne om de fire elementer: Jord, ild, vand og luft.

Beat the storm er en orkansimulator med fire baner til fire gæster ad gangen, der kan simulere en vindmodstand over orkanstyrke, som er 32,7 m/s. Gæsterne skal kæmpe sig frem på en bane, hvor orkanen raser i flere niveauer.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det bliver en meget autentisk og vild oplevelse for vores gæster, hvor de virkelig får prøvet kræfter med hvad vindmodstand er. Det gælder om at komme hurtigst igennem simulatoren og trykke på stopknappen for at standse vinden. Beat the storm skal give de besøgende oplevelsen af den ukontrollerbare vind, som den er her på kloden”, siger projektleder Troels Nim Andersen i en pressemeddelelse.

”Gæsterne kan prøve alene eller op til fire ad gangen og ønsker de blot at se på, kan det også lade sige gøre, fordi selve facaden på Beat the storm er lavet af glas, så man kan se ind i oplevelsen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Området som Beat the storm bliver placeret i, kommer til at hedde Air Zone. Ved hjælp af forskellige opstillinger med udfordringer til gæsterne, der besøger Air Zone, formidles der læring om vind. Hvad er luft og vind og hvordan påvirker det os som menneske, kan vi få luft til at bevæge sig og hvordan kan vi selv ændre på vores form for at formindske vindmodstanden, når vi bevæger os ude i en storm eller orkan. Alle disse spørgsmål og mange flere bliver der rig lejlighed til at få svar på i området Air Zone, der ser nærmere på en af naturens helt store kræfter.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Bitten og Mads Clausen Fonden har støttet denne store Beat the Storm og Air Zone investering, der kan give vores gæster endnu flere aha-oplevelser og det er både jeg og hele Universe yderst taknemlig for”, siger Universe-direktør Torben Kylling Petersen.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...