UU-vejleder handler hen over hovedet på kommende STU-elev

20. januar 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Ligeværd i Sønderborg var for godt en uge siden på besøg hos en af de kommunale Ungdoms-uddannelsesvejledere, de såkaldte UU-vejledere, som havde bestemt sig for, at en ung skal tage sin Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, STU, på Rendbjerghjemmets STU-tilbud i Gråsten.

“Jeg var nødt til at dukke op, fordi sagsbehandleren ignorerede, at hun skal høre den unge, hvad det er, som han eller hun gerne vil. Og sagsbehandleren havde taget sin beslutning helt uden dialog med hovedpersonen i sagen, den unge”, siger Jørn Thrane fra Ligeværd i Sønderborg. Ifølge lovgivningen på området, så har unge med særlige behov ret til selv at vælge deres STU-forløb og derfor skal UU-vejledere lytte til den unges ønske og ikke bare sende vedkommende derhen, hvor de selv synes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune har flere lokale steder, hvor unge kan tage deres STU.  Kommunerne betaler for pladserne i Sønderborg – uanset om de bruges eller ej.

“Men i valgkampen lovede de fleste partier og enkelte socialdemokrater, at Sønderborg Kommune vil følge reglerne og give unge med særlige behov lov til selv at vælge deres STU”, siger Jørn Thrane.

“I den konkrete sag vil den unge hellere på en skole ved Vejle. Og sjovt nok så koster det lige under 100.000 kroner inklusiv alt for et år, mens Rendbjerghjemmets STU, som UU-vejlederen indstillede ham til, koster mellem 250.000 og 300.000 kroner for fire timers undervisning på skoledage plus pengene til fritidsdel og bolig”, siger Ligeværds formand Jørn Thrane, der bad vejlederen skrive en helt ny indstilling, hvilket skete flere dage efter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det frie valg er ikke mere frit end at det skal gennem et par af lederne i Børn og Ungeteamet, der så siger ja eller nej til den unges ønske”, siger Jørn Thrane. Han forventer, der tages en ny beslutning.

Kommunen svarer

SønderborgNYT har talt med Børne- og Uddannelsesudvalgets formand, Claus Klaris, der ikke ønsker at udtale sig.

“Jeg har bedt forvaltningsdirektør Carsten Lund om at gøre det”, siger Claus Klaris.

Direktøren har sendt et skriftligt svar:

  1. På nuværende tidspunkt er de unge hverken vurderet til at være i målgruppen til STU, eller har fået et uddannelsestilbud. Målgruppevurderingen foregår først den 25. januar, hvor visitationsudvalget mødes og drøfter indstillingerne.
  2. Artiklen fortsætter under annoncen

  3. UU-vejlederen har ingen kompetence ift til endeligt at vurdere om den unge er i målgruppen til STU eller pege på det endelige uddannelsessted.
  4. Den unge og/eller forældrene har altid mulighed for at tilkendegive evt. ønsker i selve indstillingen. Indstillingen er bygget op således, at der i indstillingen er et tekstfelt til den unge og forældrene, hvor de fuldstændigt uredigeret kan skrive hvad de tænker og ønsker. Det er så i sidste ende visitationsudvalget der samlet tager en beslutning ift hvilket tilbud den unge får. Denne beslutning kan den unge og/eller forældrene naturligvis vælge at klage over.
  5. Artiklen fortsætter under annoncen

  6. Sønderborg Kommune har ikke haft tomme pladser på uddannelsestilbuddene, dvs der ikke er blevet betalt for pladser der ikke er blevet brugt.
  7. Pengene følger således den unge i forhold til de visiterede tilbud.
  8. Sønderborg Kommune vælger det rette tilbud til det enkelte barn. I visitationen ses der altid på, hvorvidt det er muligt at vælge et lokalt tilbud, såfremt det passer til den enkelte unge.