Værdifuld gevær-lampe stjålet

Arkivfoto

Arkivfoto

23. januar 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En meget værdifuld, men lidt speciel, lampe blev onsdag aften stjålet ved et indbrud på Kirkeallé i Sønderborg.

Omkring kl. 20:40 blev en rude knust i en terrassedør i huset. Tyvene udså sig hurtigt den specielle designerlampe, oplyser Radio Als.

Der er tale om en 170 cm. høj Philip Starck lampe der er udformet som et forgyldt M16 gevær.

– Det er en meget værdifuld lampe men den er også så speciel at vi håber nogen har set tyvene slæbe afsted med den, siger vagtchef Jan Stokholm fra Syd- og Sønderjyllands politi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du oplysninger i sagen bedes du kontakte Sønderborg Politi på tlf. 1-1-4.