Varm op til at søge tilskud til varmepumpe

30. august 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra 12. september er det igen muligt for landets boligejere at søge tilskud til at udskifte deres varmekilde med en både billigere og mere miljøvenlig varmepumpe.

Der er sat i 236,1 millioner kroner af til Varmepumpepuljen på finansloven gældende for 2023.

Ved tidligere tilskudspuljer har der været udfordringer med it-systemet. Energistyrelsen har derfor fået lavet en række tiltag på hjemmesiden, som letter både ansøgningsproces og sagsbehandling for langt de fleste, men det er dog ikke en garanti mod nye tekniske problemer, skriver Energistyrelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en klar prioritet at få pengene ud til borgerne og skabe energibesparelser. Energistyrelsen opfordrer derfor ansøgere til at væbne sig med tålmodighed.

Forbered ansøgningen – det betaler sig

Forud for ansøgning er det vigtigt først og fremmest at undersøge, om man er berettiget til at modtage tilskud. Bor man eksempelvis i et område, hvor der er eller kommer fjernvarme, kan man ikke modtage tilskud til en varmepumpe.

SparEnergi kan man læse mere om kravene for tilskud, hvordan ansøgningsprocessen fungerer, og hvilken dokumentation der skal bruges i selve ansøgningsprocessen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når der åbnes for ansøgninger

Der bliver åbnet for ansøgninger om tilskud til en varmepumpe den 12. september klokken 10. Ansøgere kan logge ind på platformen en time før puljeåbningen og være i et venteværelse. Det vil sige klokken 9. Alle i venteværelset får tildelt en vilkårlig plads i køen, når ansøgningsplatformen åbner klokken 10. Hvis du går ind på ansøgningssiden efter klokken 10, får du tildelt en plads bagerst i køen.

Det er en god idé at tilmelde sig mailnotifikationer. På den måde får du besked, når det er ved at være din tur. Så slipper du for at vente foran computeren.

Artiklen fortsætter under annoncen

På åbningsdagen og de følgende dage har Energistyrelsens Rådgivningstjeneste udvidede åbningstider fra klokken 8 til 20. Du kan holde dig opdateret via SparEnergi.dk’s nyhedsbrev og løbende på Sparenergi.dk.

22. januar 2025 Samfund, Sønderborg

Lillebælt Syd: Vigtige datoer, hvis du vil søge erstatning eller blive medejer

22. januar 2025 Samfund

I november måned gav Energistyrelsen tilladelse til havvindmølleprojektet Lillebælt Syd A/S. Derfor indkaldte projektejerne til et offentligt møde i mandags på Hotel Sønderborg Strand om værditabsordningen og køberetsordningen – eller på mere mundret dansk: Hvordan kan boligejere søge erstatning for tab, hvis boligen bliver mindre værd grundet vindmøllerne, og hvordan kan man blive medejer? Der […]

Læs mere...