Venstre og Konservative besøger landbrug

21. juni 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

I dag, mandag, besøger Konservative og Venstre i Sønderborg landmand Jens Lei og Jack Nielsen fra DroneVic til en markvandring/overflyvning og snak om, hvordan et højteknologisk dansk landbrug ser ud i dag og i fremtiden.

Besøget vil også fokusere på, hvordan vi kan sikre, at både vores teknologiske uddannelser på Alsion og vores stærke landbrugsskole i Gråsten kan samarbejde yderligere om at kunne udbyde fremtidens landbrugsuddannelser.

Uddannelser, hvor robotter, teknologi og eksempelvis droneoverflyvninger kan sikre en reduktion af anvendelsen af alt fra ukrudtsbekæmpelsesmidler til yderligere automatiseret produktion med fokus på høj dyrevelfærd og klimabæredygtighed, skriver borgmesterkandidat Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Landbrug er blandt de bedste i verden og med et klimaaftryk pr produceret enhed, der ligger i bud og en høj kvalitet og dyrevelfærd, spiller den danske fødevareproduktion en stor rolle. Også i Sønderborg fylder vores landbrug og fødevareproduktion meget og derfor er det væsentligt, at de igangværende landbrugsforhandlinger ikke ender med at sende danske fødevarearbejdspladser til udlandet med store økonomiske tab til følge og med en reel sandsynlighed for, at også klima-aftrykket vokser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er Venstre og Konservatives tilgang til forhandlingerne – lokalt i Sønderborg, såvel som på Christiansborg, at der skal findes løsninger, som skaber og udvikler arbejdspladser, ikke afvikler dem. Og det skal selvfølgelig ske samtidig med en grøn omstilling, så dansk landbrug bliver endnu mere bæredygtigt – økonomisk såvel som klimamæssigt.

I den grønne omstilling af landbruget spiller teknologi en betydelig rolle. Fremtidens landbrug om dansk er højteknologisk og det stiller krav til både de såvel de nuværende som fremtidens landmænd og i den forbindelse er der i Sønderborg Kommune en række fødevareproducenter, der er helt i front, og det skal vi både understøtte og udnytte til at vise, at også på det felt, kan Sønderborg Kommune være et udstillingsvindue for resten af verden, når det handler om grønne løsninger.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...