Venstre peger på københavnsk direktør som folketingskandidat i Sønderborg

Venstre i Sønderborg ønsker hovedstadsprofil som folketingskandidat

Venstre i Sønderborg ønsker hovedstadsprofil som folketingskandidat

8. februar 2026 FV26 Skrevet af: Michael Kjær

Når Venstre i Sønderborg til marts holder opstillingsmøde i Gråsten, skal medlemmerne vælge partiets kandidat til det kommende folketingsvalg og i denne uge meldte partiet ud, hvem der skal repræsentere Sønderborg-kredsen.

Det er den 30-årige Phillip Kjær Luscombe, som medlemmerne bliver præsenteret for på opstillingsmødet.

Venstres folketingskandidat i Sønderborg er dog ikke helt lokal. Til daglig bor han i København, hvor han arbejder som direktør for afdelingen Forsvar i tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens rådgivningsvirksomhed Rasmussen Global.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er ikke usædvanligt, at folketingskandidater ikke bor eller kommer fra det område, hvor de er opstillet. For Venstre i Sønderborg Kommune har det været afgørende at finde en kandidat, som har et nært tilhørsforhold – og dermed et godt kendskab – til vores landsdel. Og så er vi bevidst gået efter en kandidat i Venstres vækstlag. Alt dette er opfyldt ved at pege på 30-årige Phillip Kjær Luscombe”, siger formand for Venstre i Sønderborg Kommune, Jesper Axelsen.

Samtidig understreger han, at døren langt fra er lukket for lokale kræfter. På opstillingsmødet kan andre kandidater fortsat melde sig på banen – og det hilser partiet velkommen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Andre kandidater er velkomne til at annoncere deres kandidatur. Deadline er tirsdag den 10. marts. I Venstre ser vi altid positivt på kampvalg, da det traditionelt engagerer en masse gode kræfter i partiet”, siger Jesper Axelsen til SønderborgNYT.

I en pressemeddelelse beskriver Venstre Sønderborg kandidaten som dybt forankret både i Venstre og Sønderjylland, blandt andet gennem sin familie og sin skolegang på Rejsby Europæiske Efterskole, og hele livet har han haft stor interesse for landsdelens historie og kultur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er derfor en enig kredsbestyrelse, der peger på Phillip Kjær Luscombe som ny kandidat.

Spørgsmålet er dog fortsat, om det kan få betydning for Venstres chancer ved folketingsvalget, at spidskandidaten ikke er lokal, og om det kan svække opbakningen blandt vælgerne i Sønderborg.

”Som sagt: Vi har fundet en ny og engageret profil, og det afgørende for vælgerne er, at de kan stemme på en kandidat, som vil kæmpe for vores område”, siger Jesper Axelsen.

Som folketingskandidat vil Phillip Kjær Luscombe sætte fokus på øget vækst både i Sønderborg og resten af Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Danmark udbygger sit forsvar, og vi har gode muligheder for at udvikle forsvarsindustrien i de sønderjyske kommuner. I indsatsen for øget vækst i Sønderborg vil jeg desuden arbejde for etableringen af en broforbindelse mellem Als og Fyn. Det vil også gavne turismen”, siger Phillip Kjær Luscombe.

Ved folketingsvalget i 2022 stillede Venstre Chris Preuss op, efter at Ellen Trane Nørby valgte ikke at genopstille, men han blev ikke valgt ind. Han flyttede til Als op til valget, men bor i dag i Odense, hvor han er ved at uddanne sig inden for politiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Socialdemokratiets Benny Engelbrecht var derfor den eneste kandidat, der blev valgt ind ved folketingsvalget i 2022.

Opstillingsmødet i Venstre finder sted tirsdag den 24. marts 2026 klokken 19.00 i Ahlmannsparken i forlængelse af Kommuneforeningens generalforsamling.

18. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

SF vil have afklaret reglerne for politisk profilering med udvalgstitler

18. juli 2026 Politik

Årets herrefrokost til Ringriderfesten i Sønderborg har fået SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt til at efterlyse en principiel politisk debat om, hvorvidt byrådspolitikere kan bruge deres udvalgstitel til politisk profilering ved offentlige arrangementer. Til årets herrefrokost blev de mere end 2.300 deltagere mødt af en ekstra forret. Udvalgsformand for Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Daniel Staugaard […]

Læs mere...