Venstres ambition om 900 nye uddannelsespladser bydes velkommen

29. marts 2021 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Venstres politiske udspil og ambitionen om 900 nye studiepladser til Sønderborg tages godt imod af Slesvigsk Parti, der for år tilbage – med Stephan Kleinschmidt – stod i spidsen for en strategisk handleplan for tiltrækning og fastholdelse af nye uddannelser.

Med visionen om Sønderborg som Sønderjyllands bedste og største uddannelsesby har kommunen vedtaget en strategi, der trækker uddannelser og studerende til og styrker miljøet for områdets studerende. Viceborgmester Kleinschmidt var som udvalgsformand pennefører på strategien. Strategien for tiltrækning og fastholdelse af uddannelser tog sit udgangspunkt i den generelle udvikling, hvor der er efterspørgsel efter veluddannet, specialiseret arbejdskraft, der også er målrettet fremtidige vækstmarkeder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Slesvigsk Parti i en pressemeddelelse.

”Det er vigtigt, at vi videreudvikler en uddannelsesprofil, der har størst mulig overensstemmelse med erhvervsprofilen og dækker de lokale behov. Derfor følger vi tæt, hvilke uddannelser der med fordel kan tiltrækkes eller udvikles”siger viceborgmester Stephan Kleinschmidt, der også er medlem i Uddannelsesstrategisk Forum.

Siden strategiens vedtagelse er flere nye uddannelser kommet til Sønderborg, herunder uddannelsen som byggekoordinator og finansøkonom på Erhvervsakademiet. Som den nyeste slår SDU Sønderborg 2021 dørene op for maskinteknikeruddannelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Sønderborg Kommune er i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet på at udfolde viften af uddannelsesmuligheder i Sønderborg. I det hele taget er det gode samarbejde en af hjørnestenene for fortsat udvikling af Sønderborg som attraktivt område for uddannelsessøgende, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

 ”Jeg konstaterer, at vi nu bredt set vil det samme i byrådet. Det er en god ting. For jo flere vi bakker op, jo nemmere bliver det at bygge bro til Christiansborg og frem mod flere uddannelsespladser i Sønderborg”, fortsætter Kleinschmidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Fakta

Byrådet besluttede ved vedtagelsen af budget 2015-2018 at udarbejde en samlet strategisk plan for, hvordan der kan tiltrækkes flere studerende, nye uddannelser og ikke mindst nye uddannelsesinstitutioner til Sønderborg. Udvalget for Kulturel og Regional Udvikling godkendte strategien 2016 .

Uddannelsesstrategiens fokus er: 1.Uddannelse og efterfølgende beskæftigelse, 2. Studiemiljø, 3. Boliger, 4. Oplevelser og aktivt fritidsliv, 5. Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og studerende, 6. Ungdomsuddannelser som centralt element, 7. Efter- og videreuddannelse og 8. Markedsføring af uddannelsesbyen

Artiklen fortsætter under annoncen

For at målrette strategien bedst muligt oprettede kommunen et Uddannelsesstrategisk Forum, hvor strategiens parter mødes regelmæssigt og sætter gang i initiativer til fremme af strategiens mål.

 

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...