Ventetiden er slut – IKEA løfter sløret for åbningsdagen

Personalet er klar til åbningen og glæder sig til at møde kunderne.

Personalet er klar til åbningen og glæder sig til at møde kunderne.

21. oktober 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Efter mange års ønsker fra kunder bliver det nu endelig virkelighed – og datoen er nu på plads. Den nye IKEA-butik på Grundtvigs Allé bliver en ‘Plan and Order’ butik, hvor man både kan få hjælp til større boligprojekter som køkken og bad og samtidig tage småmøbler og boligtilbehør med hjem med det samme.

“Jeg mærker en kæmpe imødekommenhed i Sønderborg. Folk har virkelig glædet sig til, at vi kommer hertil, og det kan jeg godt forstå. Det er jo langt at køre til vores store varehuse, så vi glæder os til at komme tættere på kunderne her”, fortæller butikschef Andreas Møller til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

IKEA i Sønderborg bliver den næststørste af sin slags i Danmark, og samtidig den første, hvor afhentning af bestilte varer bliver en del af selve butikken. Det betyder, at kunderne kan hente deres ordre i løbet af hele dagen.

“Det bliver nemmere og mere bekvemt for kunderne. Vi håber, det vil gøre hverdagen lidt lettere for dem, der bor her”, siger Andreas Møller.

Dørene åbner torsdag den 13. november klokken 10:00, og det bliver startskuddet på fire dage med festlig stemning, konkurrencer og masser af svensk hygge i den nye IKEA, som sætter et køkken på højkant til en værdi af op til 50.000 kroner. Der bliver også goodiebags til de første 25 kunder hver dag fra torsdag til søndag – og selvfølgelig kanelboller, kaffe, gløgg og lidt til den søde tand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Teamet i den nye butik består af lokale medarbejdere, som netop nu bliver oplært i andre IKEA-butikker.

“Jeg har åbnet flere plan and order-butikker, men der er altid noget særligt ved at starte op et nyt sted. Det lokale hold i Sønderborg er super engageret og klar til at give kunderne en god oplevelse”, fortæller han.

Butikkens åbningstider er mandag til fredag fra klokken 10:00 til 18:00 og i weekenden fra klokken 10:00 til 16:00.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...