Teknik- og Miljøudvalget bad midt i maj forvaltningen finde 3,5 millioner kroner i budgettet, så ordningen med gratis buskort til unge på ungdomsuddannelserne kan fortsætte i 2016.
Der mangler 3,5 mio.kr., hvis gratis ungdomskort også i 2016 skal tilbydes elever på ungdomsuddannelserne, der har en afstand over 6 km mellem hjem og skole.
Forvaltningen foreslår nedlægning af busrute 743 og natbusserne, svømmebusserne og de gratis sommerbusser til Nordals. Desuden foreslår forvaltningen af byrådet stopper med at give gratis buskort til folkeskoleelever, en lukning af ventesal og toiletter på Sønderborg busstation samt stop med at opsætte eller udskifte af læskærme ved stoppesteder.
Yderligere besparelsestiltag på 950.000 kr. vil blive forelagt til august.
Nu er det op til byrådet om Ungdomskortene skal finanseres med serviceforringelser inden for andre områder af busdriften.