Vil du redde liv?

8. marts 2019 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

DANMARK REDDER LIV er kommet godt fra start og har allerede nu mere end 1.600 frivillige førstehjælpere, som kan rykke ud til hjertestop i hele Region Syddanmark.

Selvom det lyder af mange frivillige, er der brug for flere hænder for at hjælpe flest mulige borgere, der rammes af hjertestop i regionen.

DANMARK REDDER LIV har til formål at få flere danskere til at yde livreddende førstehjælp ved hjertestop ved at blive udkaldt direkte fra regionens alarmcentral.

Derfor er det en vigtig mission at få flere frivillige til førstehjælpere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tid er den afgørende faktor, når det gælder om at yde livreddende førstehjælp i forbindelse med hjertestop.

For at opnå det bedste resultat skal der ydes førstehjælp inden for 5-6 minutter, hvorfor initiativtagerne ønsker, at flere frivillige bliver knyttet til DANMARK REDDER LIV.

For at kunne dække hele regionen er målsætningen for Region Syddanmark derfor øget til langsigtet mål med samlet 10.000 frivillige førstehjælpere, således at sandsynligheden øges for, at frivillige førstehjælpere kan være hurtigt tilstede og hjælpe, når borgere rammes af hjertestop, skriver DANMARK REDDER LIV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vil du redde liv?

For at kunne øge overlevelsesprocenten har vi brug for, at flere tilmelder sig som førstehjælper.

Har du en førstehjælpsfaglig baggrund, har du mulighed for at blive knyttet til initiativet med det samme via redderliv.dk.

Hvis ikke du har en førstehjælpsfaglig baggrund, så skal du blot have minimum et fire-timers førstehjælpskursus fra Dansk Førstehjælpsråd, som er maksimum to år gammelt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du heller ikke dette, så tilmeld dig et gratis kursus nu på kursusbevis.dk.

Der er kurser i Sønderborg.

Så snart du har gennemført kurset, optages du direkte som førstehjælper i DANMARK REDDER LIV og er med til at redde liv.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...