Vil du sælge mad og drikke ved Tour de France-ruten?

1. juli 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Kommune åbner nu for, at interesserede kan leje en stadeplads, når titusindvis af sultne og tørstige cykelfans indtager kommunen 3. juli næste år.

Når Tour de France søndag 3. juli 2022 kommer susende til Sønderborg, har kommunen i samarbejde med lokalsamfundet tre hotspots langs ruten. Her skal storskærme, stadepladser og forskellige aktiviteter i løbet af dagen skabe rammerne, så fans og publikum kan nyde dagen og følge cykelløbet fra det starter i Vejle til rytterne cykler forbi de enkelte hotspots og kører i mål i Sønderborg. Der bliver tale om tre hotspots i henholdsvis Gråsten, Sønderborg Øst samt Dybbøl Banke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune inviterer derfor interesserede til at søge om en stadeplads, hvorfra der kan sælges mad og drikke.

I Gråsten, hvor der er seks stadepladser, er temaet lokalhistorie, herunder den Kongelige Køkkenhave og gråstenæblet. I Sønderborg Øst vil der være ni stadepladser og fokus på den kultur, sport, idræt og fritid, der kendetegner kommunen. Der er ligeledes ni stadepladser på Dybbøl Banke, hvor er temaet er formidling af områdets historie og de naturskønne omgivelser, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansøgninger til stadepladser vil blive vurderet ud fra et koncept, hvor der er lagt vægt på at vores hotspots skal være med til at støtte visionen om Verdens Grønneste Målby. Det drejer sig blandt andet om bæredygtige måltider, lokale råvarer i sæson, minimering af madspild samt smagsoplevelser.

Ansøgningsfristen er 1. oktober og du kan udfylde DIN ANSØGNING HER .

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...