Nytårskoncerten i Alsions koncertsal blev i høj grad sangernes aften, hvor to vidunderlige, underholdende danske sangere Susanne Elmark, sopran, og Guido Paevatalu, baryton, boltrede sig hjemmevante i det traditionelle nytårsrepertoire sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester, der blev dirigeret af David Riddel.
Det blev – med andre ord – en koncert, der på alle måde indfriede løfter og forventninger.
“Jeg er et par måneder fra. jeg skal fejre 25 års scenejubilæum og Guido Paevatalu har sunget i otte generationer. Så vi kan kaldes scenevante og så holder vi os godt”, sagde Susanne Elsmark under torsdagens koncert, hvor der i pausen blev solgt både en cd med hende og en bog af og om hende.
Bogens forord er skrevet af Morten Grunwald, som var en af de allerførste teaterdirektører, der hyrede Susanne Elmark.
“Det gjorde han til en forestilling på Østre Gasværk”, sagde den kvinde, der stod for salget af bøger og musik-cd. Hun fortalte videre, at Susanne Elmark også har været med i DR Pigekoret.
Blandt publikum i en udsolgt koncertsal var borgmester Erik Lauritzen og frue.
“Det var en virkelig dejlig koncert. Jeg lænede mig ganske enkelt bare tilbage og nød det”, sagde Erik Lauritzen til Sønderborg, mens fruen nikkede bekræftende.
Det er faktisk ret let at nyde Sønderjyllands Symfoniorkester, selvom man ikke er ekspert i klassisk musik.